Kæmperne er igen klar til markedsdage

Kæmperne er igen klar til markedsdage

Sæsonens første løber af stablen næste lørdag

HIFs Gamle Kæmper inviterer til den første af årets fem markedsdage foran Hvidovre rådhus på næste lørdag den 27. maj.

HIFs Gamle Kæmper har gennem mange år med stor succes afholdt sine populære markedsdage foran Hvidovre Rådhus. 2017 bliver ingen undtagelse. - Som sædvanlig har vi atter i år haft en fin dialog med Hvidovre kommune omkring vores ønsker for afholdelse af markedsdagene. Vores ønsker er blevet opfyldt med datoer, scenevogn og plads til bilmarked, så vi også i år kan være med til at fylde forpladsen ved Hvidovre rådhus, oplyser præsident Allan Hebo Larsen fra Gamle Kæmper.

Godt besøgt

Kæmperne har de seneste år haft flot vejr til markedsdagene, så de mange frivillige ved hvert arrangement har kunnet glæde sig over godt besøg med 80-90 lopper, mange besøgende og god omsætning for stadeholderne. Samtidig har markedsdagene jo skabt lørdagsliv midt i Hvidovre. Lørdag den 27. maj er årets første markedsdag, og de foreløbige tilmeldinger tyder på fint besøg.

Årets øvrige markedsdage er lørdagene 10. juni, 24. juni, 12. august (bilmarked; se Hvidovre Avis) og 9. september. Hvis HIFs divisionshold spiller hjemmekamp den 9. september rykkes markedsdagen til lørdag den 16. september. En stadeplads på 3 x 5 meter koster 150 kr. Man skal selv medbringe bord(e) og andet. Pladsen foran rådhuset har åbent fra 7.00 - ca. 15.00. Bestilling af stadeplads kan ske ved henvendelse til Allan Hebo Larsen på telefon 5188 7307 eller på foreningens hjemmeside.

menu
menu