Kæmperne inviterer til julemarked

Kæmperne inviterer til julemarked

Frihedens Idrætscenter danner rammen om HIFs Gamle Kæmpers store julemarked i weekenden 2. og 3. december – Kun plads til 50 boder - så hurtig tilmelding anbefales

Gamle Kæmpers markedsdage foran Hvidovre Rådhus har gennem mere end 15 år skabt lørdagsliv i Hvidovre Midt. Det velbesøgte marked i sommerhalvåret får nu en pendant i starten af december, når Kæmperne byder på indendørs julemarked i Frihedens Idrætscenter i weekenden 2. og 3. december.

- Vi vil godt lige prøve kræfter med sådan et arrangement i julemåneden for at se om vores mange trofaste kræmmere tænder på det. Vi tror og håber på, at vi kan skabe en god stemning i det fine miljø i Frihedens Idrætscenter, fortæller Allan Hebo Larsen, der er præsident i HIFs støtteforening.

50 boder

Julemarkedet appellerer naturligvis også til folk, der gerne vil sælge og købe forskellige former for julepynt, nisser, dekorationer, kunsthåndværk o.l. Og hvem ved, måske kan du få købt de første gaver til juleaften.

Der er gratis adgang til julemarkedet både lørdag og søndag fra kl. 09.00 - 16.00. En loppebod incl. to borde koster 250 kr. for begge dage og kan bestilles på telefon 51887307. Ved bestilling betales på MobilePay på 42 63 63 97.

- Vi anbefaler hurtig tilmelding og senest 27. november - der er nemlig kun plads til 50 loppeboder, oplyser HIFs Gamle Kæmper. Det vil være muligt at købe drikkevarer, mad og andet i centrets restaurant.

menu
menu