Kunst i virkeligheden!

Kunst i virkeligheden!

KRISTOFFER KJÆRSKOV og MATHIAS SÆDERUP holdt i onsdags fernisering på deres noget specielle udstilling “Kunst i virkeligheden” på Hvidovre Hovedbibliotek.

Udstillingen, der er åben i bibliotekets åbningstider, drejer sig om en kollektive virkelighedsopfattelse, som muterer og fragmenteres. Om sproget som fælles grundvilkår og begrænsning, og om at se på selve synsmekanismen som form for sprog.

Iscenesat som et informationscenter eller studieområde i bibliotekets udstillingsrum og involveret i bibliotekets formidlingsstruktur, inviterer udstillingen til en meditation over perceptionens logistik; over de tegn og symboler hvormed vi ordner verden og orienterer os i samme.

- Vi navigerer og orienterer os i virkelighedens billeder, og kunsten spejler sig i det virkeliges billeder, som således forstærker og forlænger den konkrete verden til det abstrakte. Som en sti ind i et landskab, der afgrænses af en tåge, udvisker kunstens billeder de figurative konturer og slører skellene mellem det konkrete og abstrakte, forklarer de to udstillere. - Udstillingen ønsker at undersøge, hvilke mekanismer og bevægelser der finder sted i transaktionen mellem billeder og spejlbilleder, og om hvordan vi som iagttagere og deltagere finder stier og afgrunde mellem verdener, imellem fornuft og forestilling.

menu
menu