Lene og lillebror

Lene og lillebror

Nu i teatret og på Teater Vestvolden - børneforestilling for de 4-7 årige

Hvad skal vi lege? Lillebrors legesang handler om venskab og sammenhold. Nu får Lillebror debut på teaterscenen i en forestilling, der hylder fantasien.

Lene og Lillebror mødes i teaterbussen gennem et gammelt fjernsynsapparat på tværs af tiden. Med animationer, nyskrevet musik og sange støder fortid og fremtid sammen og bliver til et magisk nu.

Lene og Lillebror præsenterer den originale Lillebror-dukke i selskab med Lene, som bliver spillet af skuespiller Lene Hummelshøj. Forestillingen er skabt i samarbejde med DR for børn fra 4-7 år og deres voksne.

En forestilling om at være sammen

Teaterchef Stephan Pollner fortæller om idéen bag Lene og Lillebror:

- Vi rejser med Lillebror tilbage til fremtiden, hvor han støder ind i vores nutid og møder Lene, som rejser rundt og forsker i “gamle dage. De kommer fra hvert deres sted, men derfor kan man jo sagtens både lære af hinanden, lege sammen og finde melodien, siger Stephan Pollner, som er medskaber af forestillingen, der med nyskrevne sange og animationer og med stor respekt og kærlighed til de oprindelige tv-programmer, vækker lillebror til live i 2018.

- Det er da med en sund portion ærefrygt, vi kaster os over at arbejde med en så velkendt figur, og det er vigtigt, at Lillebror er, som folk kender ham. Stykket er en hyldest til Lillebror, og vi prøver at føre ham op til nutiden med vores stykke. Men der er også meget, der er som før. Lillebror er stadig fuldkommen som man kender ham for i tv-programmerne, fræk og helt sin egen, som han altid har været – og skal være. For han er sig selv!, siger teaterchef Stephan Pollner.

Forestillingen spiller på Teater Vestvolden fra lørdag den 24. marts og indtil søndag den 29. april på hverdage kl. 9.30 og 17.00 lørdage og søndage kl. 11.00 og 13.00.

Det er gratis for børn og unge der er ledsaget af en voksen med billet. Brug koden LILLEBROR når du bestillet billet på teatervestvolden.dk.

menu
menu