Lokal virksomhed fortæller om dansk-tysk samhandel

Lokal virksomhed fortæller om dansk-tysk samhandel

Dachser og Skandinavisk Erhvervsforening inviterer til møde på fredag

Mangler du viden og erfaringer omkring den dansk-tyske samhandel?

Så er der noget at komme efter, når logistik-virksomheden Dachser Denmark og Skandinavisk Erhvervsforening på fredag den 9. november inviterer til et spændende arrangement.

- Formålet er på pragmatisk vis at formidle erfaringer og viden om det tyske marked og erfaringer omkring de udfordringer man har, både som dansk virksomhed rettet imod Tyskland, men også at give danske firmaer viden om, hvad tyske firmaer gør sig af tanker, når de retter fokus imod Norden. Der er tale om både kultur, pragmatiske erfaringer og vigtige informationer, lyder det fra Dachser i en pressemeddelelse om mødet.

Til mødet vil Peter Hut, der er General Manager hos European Logistics Hvidovre hos DACHSER Denmark, hilse velkommen og præsentere foredragsholderne. Blandt andre vil man kunne møde Markus Bürger, der er manager hos Anrin GmbH fra den tyske by Anröchte. Han vil fortælle om sine erfaringer på det skandinaviske markedet og give nogle praktiske eksempler.

Dachser vil desuden præsentere én af deres danske kunder som referent. Fra Hvidovre Kommune deltager en repræsentant fra erhvervsafdelingen. Arrangementet på fredag bliver modereret af formanden for den Skandinaviske Erhvervsforening, Dr. Carl Fredin, og afsluttes med en paneldiskussion.

menu
menu