Luciafakkeloptogs-gudstjeneste

Luciafakkeloptogs-gudstjeneste

Lucias seje styrke fejres på næste onsdag den 13. december kl. 17.00 i Avedøre Kirke

Lucia var en stærk kvinde, der selvom hun havde mulighed for at leve et ubekymret liv i rigdom og pragt, valgte at leve som kristen og hjælpe de fattige og gamle. Sagnet om hende siger, at grunden til at hun gik med en lyskrans på hovedet, var for at kunne have begge hænder fri, så hun også kunne arbejde i de tidlige mørke morgentimer.

- På næste onsdag den 13. december l. 17.00 går vi Lucias fodspor med lys. Først mødes vi i kirkens gård, tænder fakler og går i optog gennem Stationsbyen. Undervejs stopper vi op og synger julesalmer, fortæller sognepræst Inge Lund. Hun glæder sig over at det er lykkedes at få dygtige musikelever fra Skt. Anna Gymnasium til ledsage sangen med blæsermusik. Tilbage i kirken venter varm kakao, kaffe og te og boller.

Der vil også være mulighed for at købe luciaengle til fordel for Danmission. Til sidst slutter vi af med en stemningsfuld gudstjeneste, hvor Avedøre Kirkes børnekor går luciaoptog, og hvor alle sanser kommer i spil! Der er ingen tilmelding, og vi håber mange vil komme og være med til dette stemningsfulde arrangement, slutter præsten.

gf

gf

menu
menu