Måske er døden ikke så slem endda?

Måske er døden ikke så slem endda?

Hvidovre Ungdoms Teater/Teater Zeus leverer eftertænksomt og levende stykke om at skulle dø

Af Stine Petersen

Albert har en kronisk hjertesygdom. Han har arvet den af sin far, som døde af den som ung. Han har altid vidst, han levede på lånt tid. Men nu er Alberts hjerte på mirakuløs vis raskt, siger lægen.

Sådan indledes Teater Zeus’ seneste forestilling “Den Nat De Andre Forsvandt” i teatersalen på Langhøjskolen.

Allerede her anspores en stemning af, at noget ikke er helt korrekt. Kan et hjerte virkelig kurere sig selv? Hvorfor var Albert og dem omkring ham så bekymrede, når beskeden var så glædelig?

Senere samme dag møder Albert Cille. Hun besidder en energi og spontanitet, der straks betager Albert. Han kaster sig ud i dagen sammen med hende og følger med på hendes påfund. De har en dejlig dag, men undervejs begynder der at ske mærkelige ting. Vi følger Albert gennem hans dag med Cille, mens det langsomt går op for ham og publikum, at fortællingen foregår inde i hans hoved. Virkeligheden er en ganske anden: Albert har haft et alvorligt hjerteanfald i lægens konsultation, og han er kørt væk i ambulance. Han er i koma, og lægen tror ikke, han vågner igen.

Albert opdager gradvist, at han ikke rigtig hører til her længere. Og Cille er der for at hjælpe ham til at indse, at han skal videre.

Teater Zeus kaster sig i “Den Nat De Andre Forsvandt” ud i et dybt tragisk og alvorligt emne: Det at leve med en dødsdom og skulle herfra alt for tidligt.

Med al den moderne teknologi der i dag er tilgængelig, er døden nærmest blevet noget man kan vælge til og fra. Vi er så fjernet fra døden i det daglige, at den ikke længere synes en naturlig del af livet. Vi taler helst ikke om den. Netop derfor er dette skuespil både modigt og vigtigt.

Trods det alvorlige tema er der heldigvis også plads til komik. Camilla Petersen er fantastisk morsom i rollen som den tossede “Fabulous Fie”, der kan tale med sin hund Otto, har en barnevogn fuld af gryder, hun kan spille trommer på og andre sager, hun har byttet sig til hos en, der hedder Krukke-Kasper. Dina (spillet af Anja Balslev Jensen), er ambitiøs og møgirriterende, når hun gentagne gange dirigerer de andre rundt eller beder dem se naturlige ud på billeder, som hun koreograferer til Instagram.

Scenen hvor Albert og Cille kommer til lørdagskylling, og Johanne og Ida begge taler omvendt er hylemorsom, og Lise Magna Dagnhild Bonde, som spiller Johanne, er fuldstændig blændende til at tale volapyk. Sekvensen hvor Albert får en bøde for ulovlig parkering af barnevognen (som heller ikke har hverken registreringsattest eller lys på) er endnu et eksempel på velskrevet komik.

Også lidt humor!

De humoristiske indslag letter stemningen og gør alvoren til at bære, og stykket var nok blevet for tungt uden.

Scenografien holdes simpel med taburetter og borde i råt træ. Der benyttes kun få lys- og lydeffekter bl.a. til at forstærke fornemmelsen af panik hos Albert, da han nærmest udefra oplever Cilles roommates give ham hjertemassage og ruske ham hårdt.

Cille opfører et enkelt akustisk nummer og leverer stemningsmusik på guitar, ellers er stykket uden musik. Det enkle udtryk lader historien bære forestillingen, og det fungerer rigtig godt.

Et andet bærende element er det solide skuespil, hovedrollerne leverer: Albert spillet af Valdemar er en ganske almindelig ung mand, og man ønsker ham det godt. Men lige under overfladen ligger den melankoli, som mennesker får, når de har haft døden tæt på livet. Da han tror, han er rask, virker han ambivalent over pludselig at slippe fri af sin byrde, som har været en trofast følgesvend hele hans unge liv. Det spilles subtilt men fremstår alligevel tydeligt, hvilket afrunder karakteren og gør den troværdig.

Over for Albert spiller Sanne Boeskov Christensen rollen som Cille med en naiv, næsten barnlig umiddelbarhed. Hun siger det, hun tænker og har en finurlig måde at opfatte verden på, der gør hende nem at holde af. Sanne formår at spille rollen, så Cille virker både selvsikker og sårbar. Man falder pladask for hende og forstår at Albert også gør det.

Med “Den Nat De Andre Forsvandt” leverer instruktør og manuskriptforfatter Heidi van den Heijkant Christiansen et levende og ærligt bud på, hvad der sker, når vi skal herfra. Sammen med skuespillerne har hun skabt en fortælling, der er rørende, eftertænksom og hjerteskærende, men samtidig også giver noget, tragedier sjældent kan: Håb.

Da Cille har hjulpet Albert til at indse, at han skal dø og de forlader lægens venteværelse - på vej videre til hvor de nu skal hen - efterlades jeg med følelsen af, at hvis det er sådan, det er, når vi skal herfra, så er det måske ikke så slemt endda?

(Forestillingen Den Nat De Andre Forsvandt” spillede i Langhøjskolens teatersal 28. marts - 1. april)

Albert (Valdemar Brandborg)

Albert (Valdemar Brandborg)

menu
menu