Mand kørte påvirket

Natten til lørdag blev en 29-årig mand sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af kokain og alkohol. Manden kom kørende på Arnold Nielsens Boulevard, da han rutinemæssigt blev standset af politiet.

Narkotikakørsel straffes hårdt

Straffen for narkokørsel første gang er en bøde, der beregnes ud fra årsindtægten oplyser Københavns Vestegns Politi. Bøden svarer til en hel måneds nettoløn, og tjener man f.eks. 250.000 kr., koster det 10.000 kr. Narkokørsel udløser altid en ubetinget frakendelse af førerretten.

Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn, og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis man tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang der køres narkokørsel.

menu
menu