Markedsdag foran rådhuset på lørdag

Markedsdag foran rådhuset på lørdag

HIF’s Gamle Kæmper indbyder på lørdag endnu en gang til det populære loppemarked

Der vil igen været linet op med en række loppeboder, restaurationstelt med salg af pølser, popcorn, øl og vand - og god stemning, når HIF’s Gamle Kæmper indbyder til årets anden markedsdag på lørdag den 9. juni fra kl. 9.00 til 15.00 foran Hvidovre Rådhus.

Årets første markedsdag blev en rigtig hyggelig Hvidovre-dag dag. Dejligt vejr. Rigtigt mange besøgende. Og hele 83 stande (næsten “udsolgt”). Og meldingerne fra standene var, at salget gik rigtigt godt.

Ønsker du en stand til markedsdagen den 9. juni, skal du sende dit navn, datoen for markedsdagen og antallet af stande via 123hjemmeside.dk, eller som SMS på 23 37 99 48.

Prisen for en stadeplads er kr. 150,-. Betaling afkræves på dagen.

Man skal selv medbringe bord(e) og andet. Pladsen er tilgængelig fra kl. 7.00 - 15.00.

Man disponerer over et område på ca. 3 x 5 m.

NB: Alle, der tilmelder sig via ovenstående, er sikre på at have en stadeplads den ønskede dato. Du modtager kun besked, hvis der ikke skulle være plads.

Øvrige kommende markedsdage afvikles 30. juni, 11. august, 25. august og 8. september.

menu
menu