Massiv tørke rammer også dyrene i haven

Massiv tørke rammer også dyrene i haven

Sæt derfor skåle med vand ud til de mange tørstige bogfinker, gråspurve, blåmejser, pindsvin og egern, der netop nu leder efter vand

Efter de rigtig mange uger med tørke er der ikke megen vand tilbage i villakvarterer og sommerhusområder rundt om i landet. Derfor tørster rigtigt mange fugle og pattedyr i sommerlandet netop nu.

Der er helt ekstremt tørt over hele landet. Og særlig de uerfarne dyreunger har svært ved at finde vand. Man kan hjælpe dem ved at huske at fylde fuglebadet, eller sætte en eller flere underskåle med vand ud i haven. Det gir samtidig en god mulighed for at se dyrene.

Solsorte og spurve tørster

Pindsvin, egern og alle havens småfugle som solsort, rødhals og skovspurve plejer ellers relativt let at finde vand i haverne. De får sig en tår, hvor små pytter har samlet sig i på fliserne, en presenning, eller i et hjørne af haven. Men det er slut nu.

Det gør du

Sæt nogle underskåle fra potteplanterne ud i haven med vand i. Men sæt dem på jorden og i skyggen, og lad dem også stå ude om natten, hvor pindsvinene er aktive. Sæt nogle i “det åbne” hvor du kan se dem. Men også nogle i kanten af buskadset, hvor de mere sky arter vil foretrække at blive beværtede.

Det er let

Der er ingen tvivl om, at mange dyr går til i denne tørke. Og lokalt kan man være med til at hjælpe mange af dyrene med at overleve tørken bare ved lige at sætte lidt vand ud.

Havens dyr kan være musvitter, husskader gråspurve, krager, pindsvin, harer, mus, solsorte, rødhals, gærdesmutter, spurve, duer, firben, frøer, tudser, biller, svirrefluer og mange mange andre.

menu
menu