Metalligaen skydes i gang

Metalligaen skydes i gang

Fredag er det alvor for Hvidovre Fighters der selv spiller hjemme på tirsdag den 18. september mod Esbjerg

ISHOCKEY: Der tages hul på landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen, på fredag. Hvidovre Fighters drager til Hørsholm for at møde Rungsted i sæsonens første opgør. En fornuftig opstart danner grobund for optimisme i Fighters-lejren.

Træningskampene har budt på mange positive svar hos trænerteamet Peter Enehag og Christian Vaagensø. Hvidovre Fighters ser styrkede ud frem mod holdets andet år i landets bedste ishockeyselskab. Det blev til fire sejre og to nederlag i opstarten, hvor offensiven har set lovende ud, mens defensiven endnu svinger for meget i niveau. Samlet set er der dog optimisme hos Hvidovre Fighters.

- Vi ser stærkere ud end sidste sæson, udtaler Jesper Kristoffersen, PR- og Kommunikationsansvarlig fra Hvidovre Fighters.

- Vores offensiv er betydeligt forbedret, vi skaber langt flere chancer og har flere spillere, der kan noget på egen hånd. Opstarten har også budt på overtalsspil af høj kvalitet, når spillerne rammer deres topniveau, her kan der lægges endnu mere på, og det bliver der, når relationerne spillerne i mellem styrkes i takt med flere timer på træningsbanen. Et er gode træningskampe, og der findes utallige eksempler på, hvordan hold er spadseret let og elegant gennem en opstart for at falde igennem, når det for alvor tæller. Hos Fighters er der ingen frygt for sådan en udvikling...

- Vi tabte generalprøven mod Rungsted med 5-8, efter en sjusket optræden i kampens sidste 20 minutter. Flere spillere gav efter kampen udtryk for, at det var en lærestreg, så selvom vi helst vil vinde, var nederlaget et sundt “wake up call”. Hvis vi tager den lære med os på fredag, har vi absolut muligheder for at komme på pointtavlen, og med en samlet set positiv opstart, er vi bestemt optimister, men også ydmyge overfor en meget svær opgave...

Hvidovre Fighters har muligheden for revanche mod Rungsted, når de fredag klokken 19.45 skøjter på isen til sæsonens første kamp i Hørsholm. Fighters spiller første hjemmekamp i Allan Villadsen Ishockey Arena tirsdag den 18. september klokken 19.00 mod Esbjerg Energy. Her er der, ligesom sidste sæson, gratis entré for de første 800 Hvidovre-borgere mod forevisning af gyldig legitimation...

sport@hvidovreavis.dk

ishockey spiller ny målmand Emil Jidskog fredag den 24. august 2018

ishockey spiller ny målmand Emil Jidskog fredag den 24. august 2018

menu
menu