Midtbane-general til HIF

Midtbane-general til HIF

Hvidovre har sikret sig endnu en rutineret spiller til den kommende sæson i den 31-årige Kasper Kristensen.

FODBOLD: Sidste tirsdag fik Hvidovre underskrevet endnu en divisionskontrakt, nemlig med den rutinerede 31-årige midtbanespilleren Kasper Kristensen for den kommende sæson. Kasper Kristensen kommer til fra AB, hvor han tidligere har spillet under HIF’s nye træner, Per Frandsen, og var blandt de toneangivende omkring oprykningen til 1. division i forrige sæson.

- Jeg har arbejdet med Kasper i 1½ år fra vores fælles AB-tid, det er en rutineret spiller, der både kan spille i forsvaret men primært på midten, siger træner Per Frandsen, der glæder sig til igen at arbejde sammen med Kasper Kristensen det næste år. Kasper Kristensen har udover AB, tidligere spillet i Helsingør, Brønshøj, men er oprindelig ungdomsspiller fra Lyngby.

menu
menu