Mit liv med Jitterbug dans

Mit liv med Jitterbug dans

På søndag den 23. april kl. 14.00 på Risbjerggård - og efterfølgende fælles dans

Han fortæller sjove historier og anekdoter og viser billeder fra et liv med dansen, den 85-årige Hvidovreborger, Bent Haugshøj Jensen - blandt dansevenner kaldet “Bonzo” - der på søndag den 23. april kl. 14.00, gæster Risbjerggård.

- Efter flere opfordringer fra såvel unge som ældre dansere og flere interesserede, er det mig en glæde at fremvise mit fotoforedrag med indlagte jitterbug dansenumre med mere fra Dansetten i Tivoli i 50’erne, og andre steder og så frem til i dag. Jeg har vist foredraget flere steder, og sidst på Hovedbiblioteket, hvor flere desværre måtte gå forgæves da alt var udsolgt, siger Bonzo.

- Alle er velkomne denne eftermiddag i nostalgiens tegn, hvor vi efter foredraget, som tager cirka halvanden time, inviterer alle til fælles dans på dansegulvet indtil ca. kl. 17.30.

Billetprisen er kr. 40,- der betales ved indgangen, inkluderer også en sodavand.

menu
menu