Motionsdag på hovedbiblioteket

Motionsdag på hovedbiblioteket

Gnid lige øjnene og læs igen. Korrekt, der stod motionsdag! Igennem mange år har mange voksne været grønne af misundelse på Skolernes Motionsdag, den sidste dag inden efterårsferien med løb i Brøndbyskoven eller i Kystagerparken og andre gode steder i kommunen for byens børn.

I år gør vi det, vi flytter motionsdagen ind på Hovedbiblioteket på fredag den 12. oktober mellem 12.00 og 15.30.

- Med lånte effekter fra Sundhedscentret, legetøj og gakkede aktiviteter som Bordtennis rundt om bordet og Avishockey bliver det en sjov eftermiddag for børn og voksne. I et par timer bliver det før så stille bibliotek hjemsted for sjove aktiviteter, fortæller initiativtager Torben Nymand.

Der er ingen tilmelding, kom bare og vær med!

menu
menu