Musik- og grillaften i Avedøre kirkes gård

Musik- og grillaften  i Avedøre kirkes gård

Bandet ”Brown & WhoKnows” og grill-hygge i Avedøre Kirke på fredag

Kirken byder velkommen til to “Musik i gården”-arrangementer i Avedøre Kirkes gård. De finder sted på fredag den 8. juni samt fredag den 17. august, begge aftener fra kl. 18.00.

På fredag er der så igen en enestående mulighed for at opleve Avedøre Kirkes hyggelige arrangement “Musik i Gården”! Denne gang er der udendørskoncert med lokalbandet “Brown & WhoKnows” fra Avedøre. Der er gratis adgang.

”Brown & WhoKnows” med ny besætning

Guitaristen Kenneth Hunarius og trommeslageren Jan Brown har begge spillet i Avedøre kirke. Nu er besætningen skiftet igen. De har fået flere dygtige musikere med, så som Henrik Jørgensen og søstrene Rebecca Larsen og Tatjana Mørk Larsen.

De spiller alle i andre bands, men deler glæden ved den akustiske musik og hygger sig med at spille sammen. Deres repertoire er en bred vifte af både engelsksproget og dansk musik, som mange kan synge med på. Bandet håber, at alle får en hyggelig eftermiddag sammen.

Musik i Gården

Ved Avedøre kirkes arrangement Musik i Gården tilbydes publikum delikatesser af forskellig art. Til udendørskoncerten med “Brown & WhoKnows” vil der være mulighed for at købe hjemmelavet grillmad for 20,- kr. samt øl og vand for 15,-kr. allerede fra ca. kl. 17:30.

Tidligere har der været udendørskoncert med jazzbandet fra Hvidovre “Bunk Brothers”, kosmisk country med “Three Bills”, Bob Dylan sange med bandet “Dylan in Love”.

Overskuddet fra salget går til sognets Menighedspleje.

Det næste “Musik i gården” arrangement kommer altså den 17. august og der står der sømandsmusik på programmet.

menu
menu