NEDSMELTNING!

NEDSMELTNING!

Så smelter asfalten ved sommertemperaturer på Hvidovres veje, kunne man læse i Hvidovre Avis i sidste uge.

En velfærdsmæssig nedsmeltning er nok en lige så korrekt beskrivelse. Discount kvalitet til en maksimal skattepris er forlængst blevet standarden i DK. Det har mange, primært landspolitiske årsager, men vi er for længst blevet vænnet til en absolut minimal kvalitet for en absolut maksimal pris, dvs. højt skattetryk. Kommunerne er også gennem årene i stadig højere grad blevet “nedsmeltet” - herunder bureaukratiseret og centraliseret ihjel af regeringer og EU, så de i dag skal bede om lov til at bruge deres egne penge - hvis staten da ellers kan finde ud af at opkræve skatterne for dem.

Man kan absolut ikke se, at vi i dag har såvel en rekordhøj beskæftigelse og et rekordhøjt skattetryk, hvilket teoretisk set burde give rigeligt med velfærdspotentiale. I Hvidovre blev der ironisk nok bygget allermest velfærd, herunder alle vore skoler, medborgerhus og rådhus i perioden fra 1920’erne-1970’erne, da skatten var langt lavere og ledigheden langt højere end i dag.

Per Christensen

menu
menu