Nedtælling til Kalveboderne Rundt

Nedtælling til Kalveboderne Rundt

Hvidovre Kajakklub gør klar til det årlige og hyggelige motionsløb, Kalveboderne Rundt, som er for alle motionsløbere lørdag den 28. oktober - få en kold dukkert

MOTIONSLØB: Hvad med en kold dukkert efter løbet den 28. oktober? Normalt er der ikke åbent for alle ud til vinterbadernes klub for enden af højre mole på Hvidovre Havn, men i år tilbyder vinterbaderne en dukkert i Kalveboderne efter løbet, hvis nogen trænger til at blive kølet ned efter løbet. Hvidovre Kajakklub nyder hvert år at være vært for årets motionsløb Kalveboderne Rundt, og forberedelserne er i fuld gang. Herunder kan man tilmelde sig nu til følgende aktiviteter:

12 kilometer ruten har lagt navn til løbet hele vejen rundt gennem vores lokale, naturskønne område. Sidste år kom et par hundrede løbere med fra både Hvidovre og alle egne af Hovedstadsområdet, hvor arrangementet efterhånden er blevet kult. Blandt andet fordi det er ret hyggeligt.

Kajakklubben tilbyder nemlig både bad og omklædning til løberne, hvilket ikke er standard ved andre motionsløb, og mange løbere kommer igen år efter år. Ikke andre løb i området kan dertil prale med havudsigt hele vejen rundt i de forskellige klasser på 12, 6 og 2,5 kilometer, og Hvidovre Kajakklub sørger vanen tro for salg af kaffe og kage i klubben. Alt i alt taler meget for en lignende tilslutning i år.

Starten går fra Hvidovre Kajakklub, gennem Kystagerparken, over broen ved Harrestrup Å og ind i Valbyparken, henover broen ved Musikbyen, derefter over broen til Amager, hvor der løbes langs vandet hen til motorvejsbroen, som fører over til Avedøre Holme. Til sidst løbes der langs dæmningen tilbage til Hvidovre Kajakklub. Turen går således over hele fire broer på løbevenlige stier. Ruten på 6,2 kilometer går kun på Sjællandssiden af Kalveboderne.

Lørdag den 28. oktober går starten på 12 km og 6 km. Kl. 11.00

Stavgang og Børneløb (bjergløbet for børn op til 12 år) skydes i gang kl. 10.00. Børneløbet giver hvert år mange glade barneansigter. Mange børn synes det er temmeligt cool, når man skal løbe hurtigt ned ad bjerget, og bagefter få den sejr det er at komme over målstregen.

Der er tilmed diplomer til alle, som gennemfører, og præmier til vinderne i de forskellige klasser uddeles umiddelbart efter løbet.

Priserne i år som sidste år er: Voksen - junior 75 kr. - samt 25 kr. for børneløbet. Beløbet betales senest den 21. oktober et af stederne hos:

Hvidovre Kajakklubs konto i Spar Nord reg. 8125 konto 0001919512

Hos Hvidovre Sport, Hvidovrevej 158

Hos Dansprint, Strandmarksvej 27 eller MobilePay til kasserer Inge Ribers på 20 25 21 88

Tilmelding kan også foretages på hjemmesiden indtil den 20. før løbet, og eftertilmelding kan ske på dagen fra kl. 9.30 til forhøjet pris for 90 kr. og 35 kr. for børn

Yderligere info kan fås her: hvidovrekajakklub.dk/kalveboderne_rundt

Husk: Alle startnumre skal hentes i Kajakklubben på Strandhavevej 59, på løbsdagen mellem kl. 9.30-9.50 for Bjergløbet og Stavgang - samt 9.30-10.50 for alle andre løb.

Den lokale sponsor; Schulstad, sørger desuden for brød, mens kajakbutikken Dansprint på Strandmarksvej udlodder præmier og Moto Rental fra Avedøre og Hvidovre Sport på Hvidovrevej giver tilskud til løbet.

menu
menu