Nordic Singers igen på Amfiscenen

Nordic Singers igen på Amfiscenen

Hvidovre Kulturråd har fornøjelsen af at invitere til en eftermiddag i godt selskab med Nordic Singers den 27. maj

Nordic Singers er en gruppe af 4-5 professionelle operasangere fra det Kgl Teater. Sammen med deres pianist giver de med koncert med et stort og alsidigt repertoire, som spænder lige fra den klassiske operas største tårepersere til ABBA og Queen!

Glem alt om koncerter i gammeldags stil med trykte programmer, hvor publikum sidder pænt og stille - for her må der gerne grines, grædes og synges med! Programmet bliver præsenteret undervejs i let og underholdende stil, ja man kan vel nærmest sige, at vi nærmer os stand up genren, så her kommer man ikke til at kede sig!

De elsker selvfølgelig at synge opera og leverer passioneret og på højt niveau, arier, duetter og ensembler fra kendte og elskede operaer som Butterfly, Carmen og Tosca. Samtidig brænder de også for at vise deres musikalske talenter inden for andre musikgenrer med alt fra musical, operette, og selvfølgelig nordiske sange til pop/rock, som de som ofte binder sammen i festlige og overraskende potpourrier med masser af flot ensemblesang.

Ved koncerten synger Nordic Singers bl.a. uddrag fra Butterfly, Carmen, Don Juan og Perlefiskerne og kendte hits fra Gerschwins musikalske verden, operettehits fra bl.a. Zcardasfyrstinden og Farinelli, nordiske sange og folkeviser, bl.a. fra populære film.

Her mødes Carl Nielsen, Gluntarne, Kaj Norman Andersen, Grieg og Bellman med mere nutidige toner som ABBA. Stilen er afslappet og humoristisk, men publikum bliver selvfølgelig ikke snydt for de store koncertrober og herrer i stiveste puds.

De fem sangere er Randi Gislason, sopran, Cecilia Hljortsberg, sopran, Magnus Gislason, tenor og Hans Lawaetz, baryton, og pianisten Knud Rasmussen.

Koncerten er gratis og foregår på AMFI, Byvej 90 v. Poppelgården søndag den 27. maj kl. 14-16 (der er 2 sæt). Som vanligt er der mulighed for at ankomme og spise sin frokost i det fri fra kl. 12. Drikkevarer skal købes på pladsen og må ikke medbringes.

Så er det igen tid til “Opera i det fri” - en dejlig eftermiddag med musik og underholdning.

Så er det igen tid til “Opera i det fri” - en dejlig eftermiddag med musik og underholdning.

menu
menu