Nu både til Rom og Barolo-området

Nu både til Rom
og Barolo-området

Det er snart mange år siden, den tidligere Hvidovre-ejendomsmægler Helge Kamp, ved et tilfælde besøgte Rom for første gang.

Det blev til en total forelskelse og starten på et langt og varmt venskab, der førte til utallige kortere og længere ophold, og sluttelig et farvel til Danmark og bosættelse i “den evige stad”. Han gjorde Rom til hans helt store speciale, og slog sig ned som guide og forfatter.

Han kender næsten hvert eneste hjørne af byen, og har blandt mange andre skrevet bøgerne “Romerske spisesteder”, “De romerske rioni”, “Mellem de syv høje” og “Bag Porta del Popolo”.

I flere år har Helge Kamp bibragt mange danskere - og Hvidovreborgere - eventyrlige oplevelser som arrangør af “Livsnyderrejser til Rom”, i tæt samarbejde med “Rom-guide.dk” og “Samson Travel”. Med ham som rejseleder får deltagerne det optimale udbytte, både hvad angår det kulturelle som det kulinariske.

Nu også Piemonte

Her i eftersommeren udvider Helge Kamp og “Samson Travel” i øvrigt programmet, idet man udover rejserne til Rom, også arrangerer “Livsnyderrejser” til det berømte vinområde Piemonte med Barolo, skønne bjergområder, en spændende natur og ikke mindst byerne Asti og Alba.

Det sker på opfordring fra mange af hans gæster, og prisniveauet for begge ture, med direkte fly, transport og Helge Kamp som guide, er stadig kr. 6.475,-.

Interesserede kan læse mere på rom-guide.dk - eller få nærmere oplysninger på tlf. 98 42 78 00.

m-

menu
menu