Nummer to i grundspillet

Nummer to i grundspillet

Hvidovres volleyherrer møder allerede på lørdag ASV Aarhus ude i kvartfinalen

VOLLEYBALL: Med en plads som nummer to i grundspillet har Hvidovres volleyherrer hermed skabt et godt udgangspunkt for kvartfinalespillet samt den bedste placering i et grundspil nogensinde.

2. pladsen blev sikret med en sikker 3-0 sejr ude mod ASV fra Aarhus, der også er modstanderen på lørdag i Aarhus. Der spilles bedst af tre kampe, og taber Hvidovre det første opgør, har holdet to hjemmekampe henholdsvis fredag den 9. marts kl. 19.30 og igen søndag den 11. marts kl. 18.00, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi fik en god generalprøve mod ASV, kommenterede træner Martin Olesen efterfølgende.

- Jeg har i min trænerkarriere for Hvidovre aldrig vundet i Aarhus, så det var fint at få brudt den stime. Jeg synes, at vi spillede kampen fornuftigt og velovervejet. Vi var egentlig aldrig i problemer, selvom de kom med det pres et hjemmehold skal komme med. Hvor første sæt var lidt tæt, var de to følgende sæt rimeligt overbevisende. I sidste sæt var der klasseforskel...

- Det er en god start at få på et kvartfinalespil, hvor vi kan møde op med selvtillid og en fornemmelse at være i kontrol som hold. Vi servede i perioder rigtig fint, men det var mere i modtagespillet og hæveren Jon Junker, der fik skabt vores point. Jon Junker lagde bare boldene de rigtige steder og i de rigtige højder, der gjorde det nemmere for angriberne at afslutte...

- Jeg synes, vi er der, hvor vi skal være og klar på slutspillet....

sport@hvidovreavis.dk

menu
menu