Ny frisør hos Clara Velvære

Ny frisør hos Clara Velvære

Frisør Charlotte Hemmingsen er ny frisør hos Clara Velvære på Hvidovrevej 109A.

Charlotte Hemmingsen er 39 år og udlært i 2007 fra "Jettes klippotek" i Allerød. De sidste 10 år har hun arbejdet i Hvidovre og med sit kendskab til byen glæder hun sig meget til at fortsætte hos Clara Velvære.

- Jeg har altid været glad for at arbejde i Hvidovre, og da muligheden for at smelte det sammen med at være selvstændig hos Clara Velvære, slog jeg til, siger hun.

Selv om Charlotte Hemmingsen siger farvel til en god chef og søde kolleger, glæder hun sig også til at starte med nye gode kolleger hos Clara Velvære. Og så er hun glad for, at der hos Clara Velvære er fokus på det "grønne".

- Jeg kan godt lide, at frisørdelen af forretningen er overvejende grøn. Derudover synes jeg, at det er spændende, at blive en del af et team, som kan tilbyde kunderne alt fra negle, make-up-tatoveringer til fod-spa-behandlinger, siger Charlotte Hemmingsen.

I forbindelse med opstarten giver Charlotte Hemmingsen 15% rabat på klipninger i resten af september til alle kunder.

menu
menu