Ny leder konstitueret på Avedøre Skole

Ny leder konstitueret på Avedøre Skole

En af kommunens andre skoleledere skal foreløbigt også være leder på Avedøre Skole

Det bliver den nuværende leder af Risbjergskolen, René Rasmussen Sjøholm, der bliver konstitueret leder på Avedøre Skole.

I følge Hvidovre Avis’ oplysninger kendte medarbejderne på både Avedøre Skole og Risbjergskolen til ledelsesforandringerne allerede før jul, men først nu kan Hvidovre Kommunes chef for Center for Skole og Uddannelse bekræfte medlingerne.

- René er skoleleder på en anden af kommunens skoler, Risbjergskolen, og vil i den kommende periode varetage ledelsen af begge skoler. René vil selvfølgelig arbejde tæt sammen med resten af ledelsesteamet på Avedøre Skole, om at sikre, at Avedøre Skole fortsat kan være en skole med høj kvalitet, som sikrer børnenes gode læring og trivsel, lyder det fra Rune Ahlmann Nielsen.

Sikre på god løsning

Han tilføjer, at skolernes øvrige ledelsesmedarbejdere vil hjælpe René Rasmussen Sjøholm med opgaven.

- Både på Risbjergskolen og på Avedøre Skole står der stærke ledelsesteams klar til at løfte ledelsesopgaven sammen med René. Derfor er vi sikre på, at med René Rasmussen Sjøholm i spidsen, er der fundet en rigtigt god løsning, som sikrer god og sikker ledelse både på Avedøre Skole og på Risbjergskolen, indtil der kan ansættes en ny skoleleder på Avedøre Skole, siger Skole og Uddannelseschefen.

Som tidligere beskrevet i Hvidovre Avis er processen med at finde en ny leder til Avedøre Skole nu gået i gang.

- Der arbejdes på at ansætte en ny leder på Avedøre Skole snarest muligt, slutter Rune Ahlmann Nielsen.

key

n

n

menu
menu