Ny rejsemulighed for ældre i Hvidovre

Ny rejsemulighed for ældre i Hvidovre

- Vi lytter til vores gæster, siger Kim Thorsgaard, ejer af rejsebureauet Bella Rejser, som tilbyder rejser for pensionister i de fleste af landets kommuner efter et særligt koncept

Mallorca er og bliver en evergreen, og klart det rejsemål de fleste efterspørger. Ikke uden grund at den spanske Middelhavsø år efter år rangerer blandt danskernes foretrukne rejsemål - her er alt, hvad hjertet begærer af varieret og smuk natur og charmerende byer med et væld af kultur og historie, og ikke mindst en venlig, gæstfri befolkning.

Fra de fleste af landets kommuner arrangeres én til to gange om året en rejse, hver gang til et nyt rejsemål. I år går pensionistrejsen fra Hvidovre kommune til Port Sóller, et lille idyllisk fiskerleje med en naturhavn, beliggende nedenfor det bjergrige område på Mallorcas nordvestlige kyst.

- Vi har simpelthen spurgt vores gæster, hvor de helst ville bo på Mallorca. Et overvældende flertal pegede på Port Sóller, som mange kender fra 60’ernes charterferier – og gensynsglæden er stor, forklarer Kim Thorsgaard, der endvidere peger på, at det er helt bevidst, at alle rejsebureauets rejser er med et lokalt udgangspunkt.

- Det giver nærhed at rejse med jævnaldrende fra sin egen kommune, og efter ferien er det nemt at mødes og genopfriske rejseminder sammen. Vi kalder det senior netværk. Nye lokale bekendtskaber er hyggelige at have – også hvis man bare mødes i det lokale supermarked.

Mallorca byder på et væld af spændende seværdigheder, og turens udflugter er sammensat af et besøg i de berømte Dragegrotter, den smukke og fascinerende togtur med “appelsintoget”, veterantoget som kører fra Sóller til hovedstaden Palma, hvor der også aflægges besøg i den gigantiske katedral “La Seu”. Chopins pittoreske bjergby Valldemossa og kunstnerbyen Deià hører ligeledes til de klassiske seværdigheder, og en dag på en vingård med vinsmagning er også en del af programmet.

Alt dette opleves på de fire udflugter, som er inkluderet i rejsens pris, og bureauets danske rejseleder glæder sig til at tage imod på Mallorca og fortælle om øens flora og spændende historie. Et godt og velrenommeret 3-stjernet hotel med halvpension i Port Sóller, tæt på stranden, havnen og den hyggelige strandpromenade, er base for en uge fyldt med oplevelser.

- De der kender os ved, at vi sætter en ære i at være perfektionistiske og give vores gæster unikke oplevelser i trygge rammer, og vi er stolte af vores succes, så vi nu på 5. år kan levere Danmarks bedste pensionistrejser, siger Kim Thorsgaard.

Turen til Mallorca for pensionister i Hvidovre kommune har afrejse 16. oktober 2018 og inkluderer også bustransport fra Hvidovre til Kastrup t/r og hjælp til tjek-in i lufthavnen.

Der kan læses meget mere om hele turen til Port Sóller på Mallorca på bellarejser.dk, og brochure kan rekvireres fra rejsebureauet på tlf. 27 31 37 05.

menu
menu