Nye regler for at låne Kometen

Nye regler for at låne Kometen

Brugen af Kometen har ikke været optimal.

Det skyldes, at bookinger ofte afbookes sent, med det resultat at Kometen står tom, men samtidig har været utilgængelig for andre lokale institutioner eller foreninger, der gerne ville bruge salen.

Derfor har Hvidovre Kommunes Center for Kultur og Fritid udarbejdet et forslag til et regelsæt for udlån og booking af Kometen. Forslaget blev tiltrådt af Kultur- og Fritidsudvalget på deres møde i sidste uge.

Af det nye regelsæt fremgår det, at låneberettede foreninger fremadrettet kan låne Kometen gratis til 2-4 arrangementer om året. Holder man et entrégivende arrangement, skal der betales for leje af salen. Skal der vises teater i salen, kan salen maksimalt bruges 25 gange i teatersæsonen, og skal der holdes foredrag kan salen maksimalt lånes 10 gange. Desuden skal bookingen konfirmeres seks uger inden arrangementet skal afholdes. Kommunale institutioner, forvaltninger mm. låner Kometen gratis, mens alle øvrige skal betale et gebyr for at låne salen.

menu
menu