Ole Nørlyng udstiller på Hovedbiblioteket

Ole Nørlyng udstiller på Hovedbiblioteket

Udstilling af maleri, akvarel, tegning og tusch fra den 6. til 29. december i Galleriet på Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280

Ole Nørlyngs kunst fra 1964-2016 udstilles i Hovedbibliotekets galleri, med et stort udvalg af fine abstrakte malerier, akvareller og tegninger. Ole Nørlyng var et multitalent, som udover at være en dygtig kunstner var forfatter til mange kunstbøger bl.a. et stort værk om Fredensborg, kunsthistoriker, musikhistoriker, en afholdt lærer på Det Kongelige Teaters balletskole og Folkeuniversitetet hvor han underviste i musik og kunsthistorie og var en utrættelig guide på mange kunstrejser rundt til

Europas hovedstæder

Ole Nørlyng var en flittig gæst i Hvidovre, hvor han i samarbejde med formanden for Hvidovre Hospitals Kunstforening Lisa Kjær fik flyttet Folkeuniversitetets undervisning i arkitektur og kunsthistorie ind på hospitalet. Gennem de sidste 10 år, holdt han i samarbejde med bl. a. Kulturrådet, mange levende og medrivende foredrag i Medborgersalen, om både klassiske og moderne balletter, med samtidig fremvisning af film og dias.

Ole Nørlyng gav undervisning på Balletskolen på det Kgl. Teater for Kulturrådet og Kunstforeningens medlemmer hvor han orienterede om koreografien og musikken til de balletter der var på årets repertoire. Flere gange viste han også rundt på teatret og fortalte om dets historie og kunst.

Det er tydeligt at han har været inspireret af teatret verden i sin kunstneriske udfoldelser.

Ole Nørlyng døde i december 2016 og vil blive savnet af de mange elever, der har fulgt hans undervisning gennem mange år, der er nu lejlighed til at se en anden side af hans virke på Hovedbiblioteket.

Udstillingen i Galleriet på Hovedbiblioteket har kunstkonsulent Lisa Kjær som kurator og flytter videre til Hvidovre Hospital den 2. januar 2018.

Der er fernisering på onsdag den 6. december kl. 17.30-20.00 i Galleriet på Hovedbiblioteket.

menu
menu