Oplyst enevælde - ad bagdøren?

Oplyst enevælde
- ad bagdøren?

På redaktionen får vi af og til besøg af en ellers meget retskaffen medborger, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at fortælle os, at han går ind for OPLYST ENEVÆLDE. Og uanset, vi forsøger at klargøre DEMOKRATIETS VELSIGNELSER for ham, mener han stadig, at et udskifteligt ekspertstyre var at foretrække, både statsligt, regionalt og kommunalt.

Selvfølgelig får hans tanker aldrig grobund i den danske befolkning. Men alligevel kan postulatet godt give lidt tanker til eftertanke, når man efter et valg - og de politiske konstitueringer, ofte benævnt som "rævekager" - oplever den hysteriske kamp omkring uddelingen af politiske ben, - kaldet honorargivende poster i diverse udvalg, bestyrelser m.m.

Helt ærligt, det er jo desværre meget sjældent, at der ligger saglige vurderinger bag udpegningen og dermed etableringen med det, der skulle udgøre dygtige, kompetente og vidende bestyrelser. Så når mange valgte politikere offentligt besværer sig over, at embedsværket er ved at overtage styret, er der nok en årsag, - og så er risikoen jo overvældende, for at vi jo næsten får vor vens OPLYSTE ENEVÆLDE ind ad bagdøren...

menu
menu