Overraskende sikker og stor sejr

Overraskende sikker og stor sejr

Et afbudsramt Hvidovre-mandskab viste vilje og gejst og besejrede Ringsted

HÅNDBOLD: At møde Ringsted i Ringsted er aldrig nogen sjov opgave.

Her stiller man altid meget stærkt op med overskudsspillere fra den stærkeste trup. Hvidovres herrer i 2. division har ikke fået den bedst tænkelige start på sæsonen, så det var med betænkelige miner træner Thomas Gundersen drog af sted. Man var samtidig uden tre nøglespillere, så det så lidt svært ud.

- Men vi overraskede alt og alle, og måske også os selv, ved at vinde 27-22 efter føring til os på 14-10 ved pausen. Man skal se den imponerende præstation i lyset af afbud fra tre nøglespillere, så der blev rykket sammen i bussen, og så blev der ellers kæmpet heroisk af alle...

- Målmand Christian Rasmussen stod de første 45 minutter og gjorde det fremragende. Han havde sin væsentlige skyld i, at vi holdt Ringsted fra fadet. De sidste 15 minutter var det så Kasper Larsen, der overtog målet, og også han holdt højt niveau. Det kan målmænd kun, hvis de får hjælp af et godt forsvar, og det havde vi gennem hele kampen. Ringsted indhentede os ved 20-20 små ti minutter før tid, hvor vi trak fra og vandt de sidste minutter hele 7-2....

- Nu er det ikke sådan, at vi er blevet blæst af banen i vore foregående kampe. Vi har bare ikke været kloge og dygtige nok, når kampene skulle afgøres, men uafgjort 31-31 i den forrige kamp i Taastrup, gav holdet et mentalt løft. Det skal vi tage med, når vi spiller hjemme mod Dalby på lørdag i Dansborghallen. Det er, ligesom os, et bundhold, så der er meget vigtige point på spil. Jeg forventer, at vi stiller noget anderledes op i forhold til Ringstedkampen, da vores afbudsramte spillere igen er til disposition...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu