På fredag skal vi se om HIF skal være tophold?

På fredag skal vi se om HIF skal være tophold?

Det bliver ikke nogen nem opgave, lyder det fra HIF-lejren, der glæder sig over at Kasper Kristensen bliver klar til kampen

FODBOLD: Efter at have bestået de første manddomsprøver med fire point i de første to kampe mod de tidligere 1. divisionshold AB og Næstved, skal Hvidovre på fredag aften mod B.93, for alvor aflægge bevis på om holdet skal være med i toppen af 2. division i denne sæson. Kampen begynder kl. 18.30 på Hvidovre stadion/Kæmpernes Arena.

I Hvidovrelejren forventer man ikke nogen nem opgave. B.93 havde en række imponerende resultater i testkampene, bl.a. en 6-1 i Holbæk, men startede med at tabte til 2. divisions tophold Brønshøj, der har maximumpoint efter de to første runder. Men mod AB i sidste uge blev det til en 2-1 sejr, på to mål i overtiden, så det er i hvert fald et mandskab der aldrig giver op.

Et flot comeback

B.93 har mange dygtige spillere, bl.a. højrekantangriberen Emil Dyre Nielsen, 33 år og noget en legende. Han er “indfødt” i klubben, men efter at være kåret til “Årets Profil” tilbage i 2010 af divisionsforeningen, prøvede han lykken i andre klubber, bl.a. Fremad A., Lyngby og senest Frem. Et brækket ben satte en midlertidig stopper for karrieren sidste år, men nu er han tilbage i B.93, hvor han har genoptrænet og blev belønnet med en kontrakt. Den driblestærke spiller, med 217 divisionskampe, sagde tak for tilliden ved at score sejrsmål mod AB forleden.

Ingen tvivl om at man hos HIF holder et vågent øje med ham fredag aften.

Han bliver klar?

Et af de store spørgsmål for HIF har været, om man vil få den stærke midtbanedynamo Kasper Kristensen klar til fredagens kamp. Han blev “stemplet” godt og grundigt ned i Næstved-kampen, og måtte med store smerter hjælpes fra banen.

- Vi var da lidt nervøse for at ledbånd eller anklen var slemt beskadiget, for Kasper plejer ikke at pive, siger Peter Lassen fra Hvidovre Fodbold. - I den forløbne uge har Kasper været under kyndig behandling af vor sygesektor, og han har været i stand til at træne med de sidste dage. Så vi regner bestemt med at han er klar til fredagens kamp.

mads-

NÆSTEN SOM AABECH-SENIOR - sprang Lasse Brandt Hansen højt til vejrs og headede bolden i nettet til 2-0 mod Næstved.
8(Foto: Ole Mik).

NÆSTEN SOM AABECH-SENIOR - sprang Lasse Brandt Hansen højt til vejrs og headede bolden i nettet til 2-0 mod Næstved. 8(Foto: Ole Mik).

(Foto: Morten Ladegaard).

(Foto: Morten Ladegaard).

menu
menu