Planer om 125 boliger på Frihedens Butikscenter

Planer om 125 boliger på Frihedens Butikscenter

Boligbyggeri skal give fællesskab til seniorerne og nyt liv til Frihedens Butikscenter

Tagterrasser, lægehus, drive in-restaurant og i alt 125 boliger til de +55-årige.

Det er bare nogle af planerne med et byggeri, som ejeren af Frihedens Butikscenter, NREP, netop har præsenteret Hvidovre Kommune for. Hvis boligbyggeriet opføres, vil det komme til at bestå af i alt tre bygninger, der kommer til at omkranse Frihedens Butikscenter.

Planerne blev behandlet på seneste Bygge- og Planudvalgsmøde, hvor udvalget skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, så byggeplanerne kan realiseres. Et enigt udvalg stemte for igangsættelse af lokalplanudarbejdelse.

Det er Skovhus Arkitekter, der har tegnet foreslaget til boligbebyggelse, og af materialet fremgår det, at der er tale om relativt små lejligheder, men at der til gengæld vil være en række faciliteter, der kan styrke fællesskabet for beboerne.

- Givet at mange af 55+ gruppen ville flytte ind i denne bebyggelse fra et parcelhus, er der tænkt en række fællesfaciliteter ind, inklusiv to gæsteværelser samt et fælles køkken/spiseområde. Disse kan ses som yderligere kvadratmeter til boligen, som kan bruges som det ”ekstra værelse” eller det store køkken-alrum, som kan tages i brug, når der er behov for det, lyder det blandt i projektmaterialet.key

menu
menu