Plejecenter forvandlet til Mormors kolonihavehus

Plejecenter forvandlet til Mormors kolonihavehus

Plejecenter Strandmarkshave fejrede den runde fødselsdag over flere dage

Festlighederne varede flere dage, da Plejecenter Strandmarkshave mandag den 10. april kunne fejre 30 års fødselsdag.

Allerede fredagen inden selve fødselsdagen startede festlighederne således med, at plejecentrets festsal blev forvandlet til Mormors Kolonihavehus med besøg af pølsevogn og ikke mindst musikalsk underholdning.

- Musikken blev leveret af en D.J. og der blev spillet både 50’er- og 60’er-musik. Begge dele var vældig populære, lyder det fra plejecentrets leder Bente Hansen.

På selve fødselsdagen om mandagen fortsatte festlighederne med en fødselsdagsreception, hvor mere end 140 mennesker var samlet i festsalen til kakao og boller, kaffe og lagkage.

Dagen derpå var det så plejecentrets beboere, der selv fejrede fødselsdagen med husets egen festmiddag. Her blev der serveret en flot tre-retters menu for beboere, daghjemsgæster og personale. Det musikalske indslag under middagen stod Eva & Konstantin for.

- Vi havde glædet os meget til fødselsdagen, og vi har fået mange dejlige gaver, gode minder og gode oplevelser, siger Bente Hansen, der samtidig takker alle, som bidrog til den gode stemning.

Stemningen var helt i top, da Plejecenter Strandmarkshave over tre dage fejrede 30 års fødselsdag.

Stemningen var helt i top, da Plejecenter Strandmarkshave over tre dage fejrede 30 års fødselsdag.

menu
menu