Plejehjems-spil med skjulte kort

Plejehjems-spil
med skjulte kort

Hvorfor skal man helbredsmæssigt dykkes helt, før visitation til en plejehjemsplads (måske) kan komme på tale, spørger SV. ERIK HANSEN

Afmagt, forfærdelse og vrede. Følelserne står i kø efter at have oplevet, hvad en afkræftet og demensramt 90-årig pårørende kvinde har måtte gennemleve i forbindelse med forsøget på at opnå en permanent plejehjemsplads.

I centrum er Visitationen i Hvidovre Kommune. Hertil blev indsendt ansøgning om plejehjemsplads 1. februar, efter at vedkommende havde været akut indlagt på hospital på grund af almen svækkelse og dehydrering. Fra hospitalet blev hun udskrevet til aflastning på plejehjem, og familiens håb var, at hun kunne undgå den tilbagevenden til sin lejlighed og en alenetilværelse, som hun frygtede så meget. Men det skete alligevel uden rimelig kommunikation med de pårørende med det uundgåelige resultat - trods god indsat af hjemmeplejen, at helbredstilstanden helt forudsigeligt er bombet tilbage. Dertil angstfyldte dage, hvor der højlydt trygles om nærvær. Og med udsigt til en afgørelse tidligst i maj.

Min vrede retter sig mod de politikere, der bryster sig af at ville alt godt for ældre og syge medborgere. Og også mod en visitation, der blot dykker ned i skuffen og trækker kortene “vi følger reglerne”, og “vi udtaler os ikke om konkrete sager”. Og allerværst lurer mistanken om en hemmelig skuffe længere nede med et kort med teksten “vi trækker sagen ud, så problemet løses af sig selv”. Sådan er realiteten altså for et såkaldt anstændigt ældreliv i Hvidovre, hvor man i afmagt må underkaste sig myndighedernes handlen efter forgodtbefindende, uden at lytte til læge og de kompetente medarbejdere i hjemmeplejen. Her kunne i høj grad være behov for en ældreombudsperson (m/k), som akut kunne varetage den svage parts interesser, selv om en sådan funktion burde være helt overflødig i en kommune, der bekender sig til medmenneskelighed og velfærd.

Sv. Erik Hansen, Gadestævnet 37

menu
menu