Puslespillet er næsten samlet

Puslespillet er næsten samlet

HIF har lagt brik på brik for at få holdet til foråret på plads - Magnus Fredslund og Nicolai Johannessen er i HIF til sommeren 2019

FODBOLD: Puslespillet omkring HIF’s spillertrup til foråret er stort set på plads. Senest har midtbanespilleren og frisparkseksperten Magnus Fredslund forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2019, og forsvarsspilleren Nicolai Johannessen har fulgt trop.

Anfører Frederik Krabbe: - Det betyder utrolig meget, at hver enkelt spiller ved, hvad han skal i den kommende tid. Det giver ro på bagperronen og er en stabilitet på holdet. Alle kender deres pladser og ved, hvad de skal byde ind med. Jeg har personligt den erfaring, at man præsterer bedre, når der er ro på fremtiden. Vi har som hold præsteret rigtig godt i efteråret, og det gør naturligvis klubben attraktiv for andre spillere. Kvaliteten i truppen er høj, så det bliver vel sagtens kun de spillere, der kan bibringe noget ekstra til holdet, der kan være interessante. Men dygtige spillere er altid velkomne...

- Vi har en kultur både på banen og i omklædningsrummet, som vi gerne vil fortsætte. Vi er trods alt en del spillere, der har spillet sammen i et stykke tid og været med både i medgang og modgang og dermed også har en masse oplevelser sammen. Vi ved, hvad der kræves, når det ikke kører, og så er vi klar på, at der altid skal arbejdes for at opnå et godt resultat...ebo

Magnus Fredslund har forlænget sin kontrakt med HIF frem til sommeren 2019.

Magnus Fredslund har forlænget sin kontrakt med HIF frem til sommeren 2019.

Nicolai Bak Johannessen ved nu, hvor han skal spille frem til sommeren 2019.

Nicolai Bak Johannessen ved nu, hvor han skal spille frem til sommeren 2019.

menu
menu