Rasmus Johansson rejser til Bari i Italien

Rasmus Johansson
rejser til Bari i Italien

Fik et reelt tilbud efter EM-kval og skal nu spille futsal på fuld tid

FODBOLD: HIF mister fra efteråret en dygtig og talentfuld ung spiller, da Rasmus Johansson har valgt at forsøge sig i den udenlandske. Klubben "Virtus" fra Bari i det sydlige Italien har lavet en aftale med Hvidovres divisionsspiller og landsholdsspiller i futsal.

- Jeg var ude og spille EM kval for Danmark, fortæller Rasmus Johansson. - Det er jo et vindue, hvor man viser sig frem, og EM-holdets landstræner spurgte mig, om jeg kunne have interesse i at forsøge mig i Italien, hvorfra der var kommet en reel henvendelse. Jeg havde hørt, at flere klubber var i spil, men først da jeg fik et reelt tilbud, blev det interessant... - Sådan noget sker jo ikke bare over natten, og jeg hørte om interessen for at par måneder siden. Men pludselig var en aftale på plads. Jeg får kvit og frit en lejlighed stillet til rådighed for min kæreste og jeg. Hun rejser heldigvis med, og så får jeg en løn til at leve for. Det er aftalt, at jeg starter i "Virtus" den 18. august, og aftalen løber til den 1. juni 2018.

En ny hverdag!

- Jeg sagde ja til tilbuddet, fordi jeg synes, man skal tage imod det, der opstår af muligheder i sin karriere. Jeg vil i hvert fald ikke sidde og ærgre mig over, jeg ikke sprang til, når min fodboldkarriere er forbi. Nu venter der en oplevelse og nogle udfordringer, og dem er jeg parat til at møde. Min hverdag bliver pludselig en helt anden, og det har jeg det fint med. Jeg er ikke den første dansker i "Virtus", der ligger i den næstbedste liga i Italien. Jacob Bonde fra Nykøbing F. har været der, og jeg har forhørt mig hos ham om klubben. Der er kun godt at sige. Søde og hjælpsomme personer i og omkring klubben og et godt træningsmiljø. Det skal man da prøve! - Hvem ved, hvad der så sker? Hvis jeg gør en god figur, kan der jo komme større klubber i spil, så jeg ser frem til at præstere for min nye klub....

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu