SÅ BRUG DOG PÆREN!

SÅ BRUG DOG PÆREN!

Brug et par minutter til at få styr på lyset på din bil og undgå farlige situationer, skriver ”Avedørebonden”:

I sidste uge var jeg ude at køre en tur med en af mine venner. Det var en af de mørke og regnfulde dage og vi talte om de mange biler der ikke har lys bag på.

Siden vi fik lovpligt om kørelygter hele døgnet i 1990 hjalp det på ulykkerne i dagtimerne og på regnvejrsdage, for nu observerede man andre trafikanter hurtigere. Vi blev vant til at huske lyset.

I 2011 indførte EU en ny regel om at der skal være kørelys på alle biler om dagen, dog gælder det ikke for baglygter; - de skal dog tændes i lygtetændingstiden.

Det er her problemet opstår og ligeledes i gråvejr, hvor f.eks. en mørk bil kan være umulig at se i regnvejr.

Så for din egen sikkerhed - og ikke mindst af hensyn til andre - brug pæren noget mere.

Hvis du kører i en af de nyere biler, så sæt dig grundigt ind i, hvordan lyset virker på din bil. Det tager faktisk ikke mere end 5 minutter og måske vil dit værksted være i stand til at ordne, at din bil omkodes så forlygter og baglygter tændes når du starter bilen, og du kan så trygt køre hele døgnet, uden at få en bøde for glemt lygteføring.

Rigtig mange kender ikke deres lys, men speederen, ja den er der ikke problemer med, - den bliver bare trykket til.

Et eksempel bliver der drønet igennem på udkantsvejen Kettevej i Hvidovre, hvor der dog gælder de samme regler som på andre villaveje i Hvidovre (50 km/t). Kommunen har åbenbart bare ikke råd til skilte helt herude. Tænk lige over næste gang du “flyver igennem” her. Der bor stadig levende menneske og vi håber alle kommer godt gennem den mørke tid ved at bruge pæren rigtigt, - også den i hovedet...

Med venlig hilsen

Den gamle Avedørebonde

menu
menu