Så er træningen slut og turen starter for Team Giv Håb

Så er træningen slut og turen starter for Team Giv Håb

Holdet har trænet på landevejene siden marts måned og NU sker det.

- Vi starter vores tur rundt i Danmark søndag den 29. juli kl. 9.00. Borgmester Helle Adelborg vinker farvel og nogle af Veteranknallert klubben Stemplet’s medlemmer følger os på vej ud af Hvidovre, lyder det fra Team Giv Håb holdet.

- Vi starter med morgenmad foran Hvidovre Rådhus kl. 8.00 til alle morgenfriske fremmødte.

.Hvorfor gør vi det? Cykler 1.100 km rundt i det skønne Danmark?

- Vi cykler for Giv Håb som hjælper børn og unge i sorg, efter forældres eller søskendes kritiske sygdom eller død.

- Og så cykler vi fordi vi kan li det! Det er en fornøjelse at køre sammen som hold. Vi har trænet hver onsdag og søndag siden marts måned. Hvilket er blevet til mange timer i sadlen sammen.

På turen rundt i DK er holdet 19 ryttere og fire servicefolk. Holdet består af fire kvinder og 15 mænd. Holdets yngste er 28 år, men resten af er modne personer med vidt forskellige baggrunde og erhverv eller lever livet som pensionister.

- Vores servicefolk har stor betydning for vores hold. Vi har Søren, der kører bagefter holdet. Det er ham der skifter dæk og har reservedele med i bilen - som man ser det i Tour de France. Karin og Anne sørger for vores ”bagsmæk” med lækkerier, mad og drikke til at fylde vores depoter op, sidst men ikke mindst Jacob som er vores massør og praktiske mand.

- I sidste weekend holdt vi “generalprøve”. Vi cyklede til Kalundborg lørdag og hjem igen søndag. En tur på 150 km hver vej. Vi oplevede Danmark fra sin absolut bedste side. Fik en masse vind i hjelmen, grin, snak og hygge i løbet af de ca. 6 timer vi sad i sadlen, begge dage. Vi var et lidt reduceret hold på 12 ryttere og fire servicefolk, på denne tur.

Alle er velkomne til at komme og vinke os farvel, samt til morgenbrød og kaffe - søndag den 29. juli kl. 8.00.

menu
menu