Sæsonens største skuffelse

Sæsonens største skuffelse

Avedøre faldt fuldstændig fra hinanden mod GVI - spiller hjemme kl. 13.00 mod B 1908 på lørdag

FODBOLD: Total nedsmeltning og et nederlag på hele 7-0 mod stærke GVI, der fik lidt for let spil mod tamme Avedøre. Når det mest positive i en kamp er tre indskiftninger lader det meget at ønske fra de øvrige spillere på Avedøres hold. Fakta er, at indskiftede Jacob Abildgaard, Thomas Petersen samt Bjørn Jensen kom ind i 2. halvleg fra starten og gav Avedøres hold et meget tiltrængt frisk pust.

Avedøre var på det tidspunkt bagud 0-4, og det var op ad bakke. Det, som Avedøre plejer at være gode til, lykkedes slet ikke bortset fra de første fem minutter. Man var startet fint med en afslutning i det første minut og havde vundet et par nærkampe. Men en fejl efter otte minutter betød 0-1 og endnu en fejl 0-2. Nu scorer Avedøre ikke mange mål og bagud 0-2 blev det åbenbart mentalt afgørende for resten af halvlegen. Opgaven og troen på at komme tilbage lå langt væk og i nærheden af utopia, og det gav GVI let spil. 4-0 ved pausen, der sagtens kunne have været et par mål større.

De tre friske kræfter efter pausen gav god energi til holdet. Spillet blev bedre, men GVI scorede målene.

- Det her gør ondt på alle, fastslog træner Uno Apold efter kampen.

- Hvis vi ikke hører det her “wake up call” nu og reagerer på det, kan det gå meget galt. Vi ved, hvad vi er dygtige til, og det skal vi kunne præstere i en kamp. Troen på at kunne score mål betyder, at man hele tiden skal søge chancerne og afslutte dem. I min verden gav vi ikke alt for holdet, men det hele til GVI. På lørdag spiller vi en meget vigtig kamp kl. 13 hjemme mod B 1908. Vi skal finde tilbage til basen og komme med en helt andet tilgang og indstilling til kampen. Desværre bliver det uden Thomas Petersen, der fik to gule kort mod GVI og derfor sidder karantæne af...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu