Sejlklubben Suset:

Sejlklubben Suset:

Der hersker en mat stemning

Det er godt med en havneplan, men de mange års venten har gjort det ualmindeligt svært for blandt andet Sejlklubben Suset at udvikle klubben og bruge deres penge på en fornuftig og langsigtet måde.

For hvorfor skulle de reparere et hullet tag, hvis det er helt uklart, om husets placering er en del af den fremtidige plan for havnen?

Hvidovre Avis har på sin rundtur blandt Hvidovre Havns klubber og foreninger mødt tre repræsentanter for Sejlklubben Suset. Det er en solrig, men stille dag på Hvidovre Havn, fordi aktiviteterne for klubbens medlemmer er sat på sommerpause.

- Hvidovre Havn er en lille havn og den er simpelthen ikke stor nok til, at den bliver gjort mere kommerciel. Der skal man til Rungsted eller andre store lystbådehavne, for at det ville kunne lade sig gøre, at drive nogen former for kommercielle tiltag, siger Henrik Hansen, der er kommunikationsansvarlig for Sejlklubben Suset.

Sammen med klubbens formand og kasserer, Bjarne Clasen-Nyqvist og Poul Klentz, fortæller Henrik Hansen om klubbens ønsker og behov for at kunne fortsætte det arbejde, som de hver især lægger ulønnede kræfter i.

- Vi har ikke fancy både, som man har i Rungsted. En stor del af bådene er fra 70'erne og nyere og større både kan simpelthen ikke være i havnen, fortæller Poul Klentz.

Flere begrænsninger

Der er flere årsager til, at Hvidovre Havn ikke kan rumme de større både. Dels kan der ikke sejle både med master, der er længere end 16 meter under motorvejsbroen ved indløbet til Kalveboderne. Dels er havnen ikke særlig dyb. 2 meter kan det blive til - på de dybeste steder.

- Men så skal man også kende sin plovfure, siger Henrik Hansen og griner.

Bjarne Clasen-Nyqvist tilføjer, at det er svært at komme på dybt vand i Hvidovre Havn.

- Hvis man falder i vandet, kan man bare gå ind til kajen, fordi dybden er ikke særlig stor foran bådene. Der er ingen, der ligger på en plads, hvor man ikke kan bunde, siger han.

Bredden på pladserne gør det også lidt svært for større både at kante sig ind på en plads. Kun en enkelt plads er 4 meter bred.

Svært at få plads

Alligevel er det svært at få plads i Hvidovre Havn, fortæller de tre. Faktisk er der en venteliste på omkring 20 håbefulde der har ønske om en bådplads.

- Reglen er, at Hvidovreborgere har førsteprioritet, fortæller Bjarne Clasen-Nyqvist.

Men at der er venteliste er egentlig positivt. I hvert fald, hvis man ser på den generelle tendens inden for sejlsport, hvor antallet af medlemmer hos Dansk Sejlsportsunion er faldet markant.

I Hvidovre Sejlklub Suset har man regnet på gennemsnitsalderen hos de ca. 360 medlemmer. Den lander på 53 år og det vidner om, at størstedelen af medlemmerne ligger i den ældre ende.

- Havnen er et fristed for mange pensionister. Og vi har f.eks. en gruppe, som vi kalder "pukle-hvalerne", som er en gruppe pensionister, der bruger deres tid på at gå til hånde og arbejder gratis for at holde vores faciliteter ved lige, fortæller Henrik Hansen.

Henrik Hansen fortæller, at han selv nærmest er vokset op i havnen. Han har i hvert fald haft sin gang i havnen siden han kunne kravle. Det hænger blandt andet sammen med, at hans far var formand for klubben. Henrik Hansen er, ud over at være kommunikationsansvarlig for Sejlklubben Suset, desuden blevet valgt til at være formand for havneudvalget, der er et nyoprettet råd, der skal sikre, at alle havnens brugere bliver inddraget i og taget med på råd, når de fælles problemer for havnen skal drøftes. De fælles problemer vender vi tilbage til...

Den positive historie

Formand Bjarne Clasen-Nyqvist kom selv til havnen som 16-årig med en stok i hver hånd. Han blev imidlertid mødt med åbenhed og en regulær mulighed for at dyrke sejlsport. I nogle år har han været ude af Hvidovre Kommune, men de sidste 18 år har han været leder af klubbens sejlerskole, og de seneste 3 år har han desuden været formand.

Og som leder af sejlerskolen oplever han for tiden, at især de 20-30-årige har fået fornyet interesse for sejlsporten. Ligeledes oplever han, at pensionistgruppen, som Henrik Hansen nævnte, er aktiv i klubben.

- Vi har en bred gruppe af medlemmer, der spænder fra 8-90 år. Og i sejlerskolen oplever vi, at der også kommer folk udefra, fordi de har et ønske om at lære at sejle, fortæller han.

En havn med plads til alle

Poul Klentz har haft båd i Hvidovre Havn de sidste 5 år. Han har tidligere haft bådplads i andre havne, så hans valg af Hvidovre Havn var et aktivt valg, fordi han synes at havnen byder på noget, som man ikke kan finde andre steder.

- Her er altid nogen, der går og roder med noget og der er altid nogen, der kan give et godt råd. Og så kan jeg godt lide størrelsen på havnen, siger han.

Henrik Hansen, der som skrevet, har haft sin gang i havnen det meste af hans liv tilføjer:

- Jeg føler mig hjemme her. Her er folk, som jeg har kendt et halvt århundrede. I det hele taget kender alle folk hinanden, og her er der ingen skel mellem os - uanset om man er direktør, landsretssagfører eller arbejdsmand. Jeg tror ikke man finder mange steder, hvor de sociale skel er så udlignet som her, siger han.

Den knap så positive historie

På den lidt mindre positivie side, påpeger de alle tre, at der ER udfordringer for havnens brugere. Især er det en udfordring, at havneplanen fra 2009 har ligget hen og har gjort det uvist for brugerne, hvad de egentlig kan forvente for fremtiden i havnen.

- Vi synes ikke, at havneplanen lyder helt dårlig, men problemet er, at den hele tiden bliver skudt, siger Bjarne Clasen-Nyqvist.

Henrik Hansen tilføjer:

- Det er en spøgelsesplan og den betyder, at vi f.eks. ikke tør bruge penge på at skifte taget på vores klubhus. Det ville være halsløs gerning at bruge penge på det, hvis der så pludselig skal laves noget helt andet i havnen, siger han.

De tre understreger, at de har stor forståelse for søspejderne og deres for nuværende håbløse situation. Selv bakser sejlklubben også med kommunale udfordringer.

- Vi ejer vores eget hus, men hvert andet år skal vi genforhandle en aftale om brugsret af grunden. Så det betyder, at vi laver en masse dyre nødløsninger og at megen udvikling stopper, siger Bjarne Clasen-Nyqvist.

En mat stemning

Den mangeårige uafklarethed om Hvidovre Havn beskriver de som "en mat stemning i havnen" og de foreslår derfor, at der snarligt sættes gang i en principplan og at havneplanen så må komme efterfølgende.

- Vi har meget brug for en afklaring og vi er alle trætte af at diskutere, hvad der skal ske med havnen. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at havnen primært er en havn for havnens brugere, siger Henrik Hansen.

Han understreger, at alle er velkomne i Hvidovre Havn, men at eventuelle boligbebyggelser i havnen er et fatamorgana.

- Der er mange, der har haft en ide om, at det ville være romantisk og dejligt at bo ved havnen, men når først bådejerne begynder at slibe til foråret og vanterne står og klaprer om sommeren, så er det de færreste boligejere, der synes det er så fint et sted at bo alligevel, siger han.

Poul Klentz tilføjer til kommentaren om at havnen primært skal være for havnens brugere, at det heller ikke ville give mening, hvis Hvidovre Stadion skulle indrettes til ALLE.

- Så skulle vi jo have både på Stadion. Det ville ikke give meget mening, siger han.

For Henrik Hansen og Bjarne Clasen-Nyqvist er der endvidere et andet aspekt, som de mener, man skal tage med i overvejelserne om fremtidens Hvidovre Havn.

- Man kommer ikke uden om at forstå økonomien i en havn. Hvidovre Havn er hverken en industri- eller erhvervshavn. Det er en lystbådehavn, hvor der er mange arbejdere, så hvem skal levere økonomien til at drive en havn?, siger han.

Klubberne driver havnen

Som det er nu, er det foreningerne og klubberne, der driver havnen. Det er således også dem, der har et indgående kendskab til netop havnens muligheder og ikke mindst mangler. Og for at anskueliggøre det for de politikere, der skal tage stilling til det fremtidige arbejde med Hvidovre Havn, vil Hvidovre Sejklub Suset senere på året invitere til en havnevandring.

- Vi vil godt vise politikerne rundt i havnen og fortælle dem om Hvidovre Havn og de udrofrdinger og muligheder der er, siger Henrik Hansen.

Han og Bjarne Clasen-Nyqvist påpeger, at de på ingen måde er imod en udvikling af Hvidovre Havn, men at de derimod ville blive rigtig glade, hvis den snart kom i gang.

- Vi ville da elske at få en høj hæk rundt om havnepladsen, toilet-fasciliteter til de besøgende og p-pladser. Og det ville da også være dejligt, hvis vi havde mulighed for at få nogle klubrum og bedre fasciliteter til vores unge, slutter Bjarne Clasen-Nyqvist.

<CHARENTITY>8</CHARENTITY>key

Når sæsonen er i gang, er der hektisk liv i Hvidovre Havn. Joller for forskellige alders- og målgrupper er her på vej ud. Foto: Henrik Hansen.

Når sæsonen er i gang, er der hektisk liv i Hvidovre Havn. Joller for forskellige alders- og målgrupper er her på vej ud. Foto: Henrik Hansen.

En af sejlklubbens mange optimistjolle-sjelere er på vej ud. Foto: Henrik Hansen.

En af sejlklubbens mange optimistjolle-sjelere er på vej ud. Foto: Henrik Hansen.

menu
menu