Slut med besøg hos bierne...

Slut med besøg hos bierne...

Efter en fantastisk forsommer har det tørre vejr nærmest sat en stopper for biernes videre indsamling af honning.

Tiden kommet, hvor biavlerne færdiggør sommerens arbejde, så nu slutter Hvidovre Biavlerforenings “Åbent Hus” i bigården på Byvej.

- Mandag aften er sidste gang med mulighed for at kigge ned i biernes spændende verden, fortæller AMMI STEIN PEDERSEN - Det har som sædvanlig været en sæson med megen hyggelig aktivitet i bigården og stor tilslutning blandt biavlere og interesserede gæster. Biavleren skal i gang med eftersæsonen, bierne skal vinterfodres - vi har jo taget deres lager af mad - der skal ryddes op og den forløbne sæson vurderes, den høstede endnu flydende honning skal efterbehandles og fyldes på glas.

Nu går bierne i klynge indtil næste forår, så vil de igen flyve ud for at bestøve vore afgrøder, det vigtigste i deres tilstedeværelse, honningen er som bekendt kun et “biprodukt”.

menu
menu