Søren Østergaard fortæller og viser rundt på Vestvolden

Søren Østergaard
fortæller og viser
rundt på Vestvolden

Den tidligere Hvidovreborger Søren Østergaards viden og interesse for Vestvolden er enestående. Søndag den 24. september fra kl. 13.00 til 14.30 viser han rundt og fortæller om de disse imponerende militære anlæg og bygninger der ligger på Vestvolden i Hvidovre.

Inden for 800 meter er der eksempler på stort set alle de bygningstyper, der findes på hele volden - militærbroen, geværkaponieren, den store kaponiere og Poppel Batteri. Dele af anlægget, der normalt er aflåst, vil denne dag - på den årlige Befæstningsdag - være åben i forbindelse med rundvisningen.

Mødestedet er ved Den røde barak, der ligger 250 meter nord for Avedøre Tværvejs udmunding i Voldgaden.

Det er Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, der står for rundvisningen, som er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer må betale 25 kr. Tilmelding må ske forud til Forstadsmuseet på tlf. 36 49 00 30 eller på mail forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk

HER MØDES MAN - ved ”Den røde barak” i Voldgaden.
(Foto: Jens Frederik Jørgensen)

HER MØDES MAN - ved ”Den røde barak” i Voldgaden. (Foto: Jens Frederik Jørgensen)

menu
menu