Stadig gratis billetter til temadag med Chris MacDonald

Stadig gratis billetter til temadag med Chris MacDonald

Hvidovre Kommune inviterer til temadag for ældre i Medborgersalen. Temaet er ”Bevæg dig glad” og udover et foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald, er der smagsprøver på lokale bevægelsestilbud

Kroppen er i fokus, når Hvidovre Kommune afholder temadag på torsdag 16. november klokken 12.00 om bevægelse og livskvalitet for ældre torsdag 16. november klokken 12.00 til 15.30.

Sundhedsguruen Chris MacDonald, der er humanfysiolog og kendt fra DR-programmerne U-turn og Chris på Chokoladefabrikken, gæster Medborgersalen og vil på sin velkendte humoristiske og lune facon fortælle om trivsel og livskvalitet i hverdagen.

Efter Chris MacDonalds foredrag får deltagerne mulighed for at snuse til og afprøve nogle af de bevægelsestilbud til ældre/seniorer, der findes i lokalområdet. Derfor er det en god idé at tage behageligt tøj på, som man kan bevæge sig i.

Hvidovre Kommune har generelt et stort fokus på sundhedstilbud til de ældre borgere. I 2016 blev Hvidovre Kommunes Sundhedspris vundet af “Sundhedsidræt”, som er et tilbud til ældre borgere om at deltage i særligt tilrettelagte motionsforløb for seniorer.

Temadagen er arrangeret af teamet bag Ældreliv Hvidovre fra Sundhedscentret. Dørene åbnes kl. 11.00. Der er gratis entré, men tilmelding er påkrævet. Du melder dig til via sundhedscentret.nemtilmeld.dk eller ved at ringe på tlf. 36 39 37 37.

menu
menu