Startede som dreng og blev klubbens chef

Startede som dreng og blev klubbens chef

Kim Rasmussen, lidt af en legende i Hvidovres fodboldhistorie med 328 divisionskampe og 58 mål for HIF, runder det “skarpe hjørne”, 50 år, på onsdag den 17. maj.

Han har også gjort en fornem karriere et andet sted i Hvidovre, nemlig i Danalunds Ungdomshus på Baunevej, hvor han blev meldt ind som dreng, og i alle årene derefter var meget aktiv i alt hvad der havde med sport at gøre, - fodbold, billard, dart, bordtennis m.m. Han har været med til det hele, både som medlem, og senere som medarbejder, når Danalund tog af sted på et utal af ture og stævner rundt omkring i Danmark og udlandet.

Da Kim blev ældre, og var godt i gang med sin fodboldkarriere i HIF, ansatte bestyrelsen ham i 1985 som klubassistent på fuld tid, hvor han især skulle virke omkring sport og idræt.

Man kan sige at han startede som purung og nu er den daglige leder i Danalunds Ungdomshus. Nogle måneder efter afdelingsleder Finn Kollerup var gået bort i februar 2001, blev Kim valgt som den nye afdelingsleder, og efter daværende leder Jørgen Hansen var stoppet. Og i de sidste godt 10 år har Kim været en vellidt daglig leder af Danalund Ungdomshus.

Kim

Kim

menu
menu