Stjerneby indtager Kometen!

Stjerneby indtager Kometen!

Kom og oplev temaet “lys og skygge” og få en ekstra musisk/astronomisk dimension i selskab med Michael Quaade fra Kosmosklubben samt nogle udvalgte klasser fra Dansborgskolen, Risbjergskolen, Hvidovre Gymnasium og Hvidovre Produktionskole samt “stjerneby”-komponist Morten Schantz på torsdag den 13. september kl. 16-17.30 i Kometen. Alle sætter de musik til rummet med 'flaskepost'- hilsner, inspireret af NASA's Voyager og ”The Golden Record.” Alle er inviteret, når det unge Hvidovre her sender musikalske stjernehilsner ud i rummet.

Stjerneby-showcasen er afslutningen på en tretrinsraket, som startede i november i fjor med koncert med “stjerneby”- komponist Morten Schantz’ Godspeed på Avedøre Bibliotek og i december 2017 på Hvidovre Bibliotek med Michael Linden-Vørnle fra DTU Space med et foredrag om Voyagers - i næste uge kan man nu opleve, hvordan skoleklasser via nogle musik/science-læringsforløb med musikproducerne Katrine Villadsen, Jesper Ørberg og Fresco har arbejdet med verdensrummet.

Initiativtager til projekt Stjerneby Jan Lippert udtaler:

- Hvidovre er som bekendt en sciencekommune, og med Stjerneby-projektet ønsker vi at sætte fokus på oplevelsesrige møder mellem musik og fysik samt udvikle nye samarbejdsflader mellem kultur, uddannelse og erhverv, og det er mit håb, at projektet kan danne afsæt for en årlig tilbagevendende sciencefest for fuld musik, slutter Lippert.

Komponisten Morten Schantz.

Komponisten Morten Schantz.

menu
menu