Stolpe ud i Thisted...

Stolpe ud i Thisted...

Hvidovre havde masser af chancer og skud på træværket, men tabte 1-0 i Thisted

FODBOD: Hvidovre havde fortjent en bedre skæbne i søndagens udekamp i Thisted, hvor man klart havde overvægt i spillet i 2. halvleg og også tilspillede sig flere store målchancer, der burde havde givet mindst det ene point. Men det var stolpe ud, og når man ikke kan udnytte chancerne i feltet, betyder det ofte nederlag, og det blev det også med 1-0 til jyderne.

Hvidovre var noget svækket i defensiven, idet man måtte se bort fra bl.a. Oliver Korch, Emil Vatani, Malte Kiilerich, Christopher Østberg og Jacques Bang Sørensen, og bedre blev det ikke da midlerstopperen Thomas Sørensen måtte udgå i pausen. På den positive side var holdets anfører Frederik Krabbe tilbage for første gang siden sin operation og han viste igen med klasse og ro, at være den midteraksel som holdet i den grad har manglet i starten af sæsonen. Desværre kunne han dog ikke forhindre af hjemmeholdet, på et langskud bragte sig front efter et kvarters spil.

HIF forsøgte at svare igen. Både Nicolai Johannesen og Kim Aabech havde hver en mulighed for at bringe balance i regnskabet før pausen, men manglede den kynisme og skarphed der kan afgøre fodboldkampe. Den historie forsatte også i 2. halvleg. HIF pressede på for en udligning og Thisted måtte flere gange afvise på målstregen, eller have hjælp af træværket.

I den anden ende var der debut til målmanden Alexander Horsebøg, der afløste en skadet Oliver Korch. Men Horsebøg havde en stille dag på kontoret.

Nu har HIF så en “lang” pause da næste hjemmekamp som bekendt er rykket til næste mandag den 10. september kl. 19.00, da matchen mod Silkeborg sendes direkte i TV. Det giver forhåbentlig muligheden for at få flere af de skadede defensive spillere klar igen.

ref.

menu
menu