Svær tur til Bergen i vente

Svær tur til Bergen i vente

Hvidovres bedste volleyballhold skal igen prøve kræfter med nordens bedste klubber, når de deltager i Nordic Club Championships

VOLLEYBALL: Efter sidste års flotte præstationer i de danske turneringer var der forhåbninger om, at 2017 kunne blive året, hvor HVK for første gang kunne avancere fra gruppespillet ved de nordiske mesterskaber, men den drøm led et knæk allerede ved lodtrækningen. De to modstandere der blev trukket op af bowlen, var de to norske tophold; TIF Viking (fra Bergen) og Førde VBK. Det er altså vinderen af henholdsvis grundspillet og slutspillet i Eliteserien 2016/2017, og samtidigt er de to hold ubesejrede i sæsonen 2017/2018 indtil videre.

Samtidigt blev det besluttet, at TIF Viking skal være værter for gruppespillet, hvilket betyder, at Hvidovre må tage turen på godt 1300 km til Bergen.

- Det er ikke verdens heldigste lodtrækning, vi har fået især taget i betragtning, at der ingen svenske hold er med i år, men hvis vi spiller op til vores højeste niveau, er der en mulighed for, at vi kan gå videre. Hvis ikke som vinder af gruppen, så som bedste 2’er, siger Martin Olesen, cheftræner for Hvidovre VK.

- Gruppespillet afvikles i perioden 3.-5. november i Bergen med en kamp om dagen. Hvidovre skal spille den 4. november klokken 15 imod Førde VBK og den 5. november klokken 14.30 mod værterne fra TIF Viking. Vinderen af hver af de tre puljer går, sammen med den bedste 2’er, videre til Final 4-stævnet, der spilles efter nytår. Vi har som hold rigtig meget ud af at deltage i så stort et stævne mod gode modstandere, og så har Kultur og Fritid støttet ture økonomisk, hvilket vi er rigtig glade for...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu