TAK FOR STØTTEN i EN SVÆR TID!

TAK FOR STØTTEN i EN SVÆR TID!

Peter Højbak med en reaktion på Birgit Bøttchers artikel i Hvidovre Avis 12. dec. 2017:

Jeg genkender ikke det billede. Mine oplevelser med besøg hos min hustru på Plejecentret Krogstenshave hver dag i halvandet år var kun positive.

Jeg er meget ked af min hustru, Jytte, gik bort, og jeg er fyldt med sorg, men jeg er glad ved, det skete på Plejecentret Krogstenshave. Det var der Jytte følte sig tryg, og der hun fik stor kærlighed og omsorg fra personalet.

Jytte havde været syg i godt otte år, da lægerne anbefalede, at hun skulle på plejehjem, noget jeg som ægtemand efter mere end 50 års ægteskab ikke var meget for, men måtte til sidst indse, at det var nødvendigt for mig, da jeg ikke længere kunne magte at passe Jytte. Jytte havde været indlagt flere gange og fået stillet flere forskellige diagnoser. Et par år før Jytte døde, stillede lægerne diagnosen pandelapdemens, eller frontotemporal demens, som det også kaldes. Jytte havde ofte en støjende adfærd og kunne råbe af mennesker, og hun kunne finde på at gå rundt iklædt i næsten intet tøj, en ikke ualmindelig adfærd med den diagnose.

Jytte fik pr. 1. april 2016 tilbudt en plejehjemsplads på Plejecenter Krogstenshave. Stedet var vores eget ønske, idet det var naturligt for os efter at have boet i Risbjergkvartet i mere end 50 år. Jeg var nervøs for, om plejehjemmet kunne klare en så vanskelig beboer og bad derfor om et møde med både afdelingslederen og sygeplejersken på stedet. Afdelingslederen, Anette, fortalte, at det kunne de godt håndtere, og at de altid tog udgangspunkt i den person, der kom til dem, i større grad end at tænke på diagnosen. Jytte kom på plejehjemmet, men den første tid var vanskelig for Jytte, personalet og jeg. Der var det ene og det andet galt, men vigtigst af alt havde vi en god dialog og en snak hver gang, der var problemer, og det var som om, at den fælles indsats med at få Jytte til at være i og opleve trygge rammer, begyndte at bære frugt. Personalet formåede at få Jytte til at “opføre sig anstændigt”, samtidig med at Jytte følte en større og større tryghed. - Jytte og jeg havde månedlige møder med ledelsen i hele den periode, Jytte var på plejehjemmet. Der fik vi lagt en plan for at løse de problemer, der var.

Efter tre måneder havde jeg Jytte hjemme en gang om ugen i en periode på tre timer. I begyndelsen var jeg nervøs for, om Jytte ville tilbage til Krogstenshave. Men det ville hun gerne. Jytte sagde altid, at “nu skal jeg hjem igen”. Tiden på plejehjemmet blev en bedre periode for Jytte i hele sygdomsperioden, takket være at ledelsen og personalet forstod at passe Jytte på det niveau, hun havde behov for. Det første år opnåede Jytte og jeg også at deltage i plejecentrets danseeftermiddage, hvor Jytte og jeg var klædt i det helt rigtige dansetøj. De første gange var det en rigtig god oplevelse for Jytte.

Midt i november 2017 fik Jytte det dårligere og dårligere, og mine ellers daglige besøg blev intensiveret, så jeg til sidst var der flere gange om dagen, mange gange også om natten, især fordi jeg havde tilkendegivet, at jeg gerne ville være hos Jytte, hvis eller når det skete. Det var jeg også på dagen, hvor Jytte døde, og I drømmer ikke om hvilken omsorg personalet havde givet i de seneste måneder. Det var fra personalet, sygeplejerskerne og ledelsen, og på alle tider af døgnet. Selv jeg fik krammere af personalet op til de svære dage, før Jytte døde. Det varmer så meget i mig, at jeg bliver meget rørt, bare ved at skrive om det. Jeg kan ikke sige nok tak for den støtte de gav, både til mig og Jytte i den svære tid.

Dagen efter Jytte gik bort kom vi hele familien til plejehjemmet, for at se Jytte ligge så smukt. Midt i sorgen var det en rørende oplevelse for os at se Jytte ligge der i sin lejlighed, men endnu mere rørende blev det da personalet også kom ind til os, og vi græd allesammen. En af Jyttes kontaktpersoner sagde til mig bagefter: “Peter, vi havde allesammen blandt personalet en tudetur. Jytte gik ind under huden på os alle”. Ingen skal komme og fortælle mig, at personalet ikke vil eller har tid. Og til bisættelsen deltog syv personer fra plejehjemmet, heraf to tidligere ansatte og to fra ledelsen.

Tak til Plejecenter Krogstenshave fra hele familien Højbak

menu
menu