Talentpris uddeles i Cirkusmuseet

Talentpris uddeles
i Cirkusmuseet

Kulturminister Mette Bocks overrækker Den Danske Cirkuspris i Fægtesalen på onsdag

Bestyrelsen for Den Danske Cirkuspris har besluttet, hvem der skal nomineres til årets talentpris, der uddeles på Cirkusmuseets Fægtesal i Avedørelejren på onsdag den 9. august kl.10.30, under medvirken af kulturminister Mette Bock og borgmester Helle Adelborg.

Til talentprisen er nomineret: Charmaine Berdino, Cirkusland, Francesco Fratellini, Cirkus Arl og AMoC (Akademiet for Moderne Cirkus).

Der uddeles tre priser: Hædersprisen (“Den danske Cirkuspris”), en talentpris, en pris til årets bedste nummer.

Nomineringerne til prisen for årets bedste nummer blev;Pierre Marchand, Cirkus Arena, Rafaela Honden, Cirkus Mascot og Duo Creative, Wallmans/Cirkusbygningen.

Der foretages ikke nominering til Hædersprisen, der vil blive uddelt til en person som anerkendelse af dennes særlig fortjenstfulde indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark. Prisen består i et maleri af Viggo Salting samt et engangsbeløb på 10.000 kr.

Prisen til årets bedste nummer uddeles til det artistnummer, som efter bestyrelsens opfattelse er årets bedste. Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 1.000 Euro. Talentprisen uddeles fortrinsvis til en yngre artist. Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 10.000 kr.

Størstedelen af den danske cirkus- og artistverden vil være repræsenteret i forbindelse med prisuddelingen.

Selve prisoverrækkelsen sker kl. 10:30, men dørene til Fægtesalen åbnes allerede 10, hvor Cirkusmuseet byder på en forfriskning. Kl. 10:15 er der artistoptræden. Klokken 10:30 byder Hvidovres borgmester Helle Adelborg velkommen. Selve prisoverrækkelsen starter kl. 10:35 og forventes afsluttet senest 11:15.

Alle er velkomne, og der er fri adgang.

menu
menu