TANGEKANIC giver koncert

TANGEKANIC giver koncert

Hvidovre Musikråd får Prog Rockens superstjerne til byen

TANGEKANIC’s eneste koncert i Danmark bliver i Kometen i Hvidovre den 2. juni.

To af den Progressive Rock’s helt store stjerner, The Tangent and Karmakanic, har i 2017 med stor succes været på en fælles tourné i Europa og USA under navnet TANGEKANIC. Sammen spiller de sange fra begge bands repertoirer i glorværdige fælles koncerter. Nu er de klar til fyre den af i Danmark for første gang nogensinde, og den eneste chance for at opleve bandet i Danmark er ved denne koncert i Kometen. Det er hermed en enestående mulighed for at opleve de to mastodonter.

Ud over at opleve nogle af de største musikalske genier på scenen kommer man på en musikalsk rejse med mulighed for et flash-back til prog-rockens største og vigtigste grundlæggere som King Crimson, Genesis, Frank Zappa, Yes og Focus.

Band set-up’et indeholder prominente musikere som Jonas Reingold, bas (Flower Kings, Kaipa og Steve Hackett), Lalle Larsson, keyboard (Karmakanic, Agents of Mercy og Kaipa), Andy Tillison keyboard (Parallel og 90 Degrees), Steve Roberts, trommer (Heavy Quartet), Sven Cirnski, guitar (Bad Habit) og Göran Edman, vokal.

Hvidovre Musikråd glæder sig til at tage imod publikum i Kometen (tidl. Medborgersalen) den 2. juni kl. 19.00 - dørene åbner en time før. Det er stående koncert, dog vil der være nogle få siddepladser. Billetter kan købes i forsalg via facebook.com/HvidovreMusikrad og HvidovreBibliotekerne til 200 kr. inklusive gebyr. Køb af billet i døren, vil være dyrere.

menu
menu