Teater Zeus rykker ind på Teater Vestvolden

Teater Zeus rykker ind på Teater Vestvolden

Forestillingen ”To sider af samme sag” opføres fem gange i denne uge

Teater Zeus, der er en del af Hvidovre Ungdomsteater, rykker i denne uge ind på Teater Vestvoldens scene på Høvedstensvej, hvor man opfører forestillingen “To sider af samme sag”, onsdag, torsdag, fredag og lørdag.

- Det er en forestilling om, hvordan en persons beslutninger kan have omfattende familiekonsekvenser på godt og ondt, Heidi van den Heijkant Christiansen, der både er manuskriptforfatter og instruktør. - Uden at afslører for meget om stykket bliver publikum tidligt introduceret l Marie-Louise, hendes familie, kæreste og venner, samt hvordan de kender hinanden på kryds og tværs. Her kommer det endnu mere til udtryk, hvordan de beslutninger, et menneske tager, har stor betydning for både eget og andres liv. Hvordan påvirkes familieforhold, venskaber og personlighed, når der er opbrud eller stabilitet, tryghed eller uro.

Man kan få svar på mange spørgsmål i forestllingen “To sider af samme sag”, som nu spiller på Teater Vestvolden på følgende dage: Onsdag 9. maj kl. 20.00, torsdag 10. maj kl. 14.00 og 20.00, fredag 11. maj kl. 20.00 og sluttelig lørdag 12. maj kl. 14.00. Billetter kan bestilles på teaterzeus.dk eller købes i døren 60 kr.

- Vi takker ydmygt for lån af teater Vestvoldens lokaler på Høvedstensvej, siger Sanne Boeskov Christensen, der er produktionsleder.

Input fra skuespillerne

Gruppen har igen i år været igennem en omfattende improvisiationsproces, hvor skuespillerne selv har været med til at formulere replikkerne og definere scenegangen. Stykket er, (med hjælp fra skuespillernes egne inputs,) igen i år, skrevet af Heidi van den Heijkant Christiansen, Hun har i mange år stået på scenen som skuespiller, men har de seneste år på Teater Zeus påtaget sig det store ansvar som instruktør og manuskriptforfatter. Sammen med Heidi finder man i produktonsgruppen Sanne Boeskov Christensen som produktionsleder. Koreografierne er skabt af Sanne sammen med Anja Balslev Jensen, som også står for at udtænke de sound-scapes. Musikken er i år komponeret af Niklas Hermansen.

De medvirkende er: Valdemar B. Brandborg, Mikkel Jacobsen, Sanne Boeskov Christensen, Anja Balslev Jensen, Camilla Petersen, Sarah Emilie Hansen, Malene Schaadt-Leismann, Maren Andersson,

Kristna Maria Frejlev Nielsen, Lise Magna Dagnhild Bonde og Laura Øland Andersen.

menu
menu