Tusbyvejs loppemarked fejrer 25 års jubilæum

Tusbyvejs loppemarked
fejrer 25 års jubilæum

Der bliver nok ekstra stemning på, når grundejerforeningen "Rødkløver" på Tusbyvej i Hvidovre kan fejre at man holder det traditionsrige loppemarked for 25. gang på lørdag den 17. juni, - og det endda uden en eneste aflysning grundet dårligt vejr.

- Naturligvis har den danske sommer ikke altid vist sig fra sin venlige side, men trods en regnbyge i ny og næ, er vort arrangement altid blevet gennemført, fortæller Lis Lund. - Vore mange stande med gode lopppetilbud har hver gang givet anledning til god stemning og hyggeligt samvær.

Tusbyvej er en lille enklave, beliggende mellem Kettegård Alle og Spurvehøjvej, - med tilkørsel fra Arn.Nielsens Boulevard/Spurvehøjvej. Foruden loppestandene er der tombola og mulighed for at købe en kop kaffe og et stykke kage m.m.

- Så nye og gamle kunder er meget velkomne på lørdag, hvor er der åbent fra kl. 10.00 til 14.00, slutter Lis Lund.

menu
menu