”Twin Tower” til volleyklubben

”Twin Tower” til volleyklubben

De tårnhøje centerspillere Mikkel Møller og Tomasz Stanchuk er nye i Hvidovre Volleyball Klub

VOLLEYBALL: Hen over sommeren er der sket flere ting i volleyballklubben, der i den kommende sæson skal forsvare DM-bronzemedaljerne. Der er blevet sagt farvel til den meget kvalificerede og sympatiske Mateusz Dziwirek fra Polen, der er skiftet til Gentofte.

- Heldigvis spiller han en position som diagonal- og kantspiller, hvor vi selv har spillere fra øverste hylde, oplyser sportschef Thomas Stryhn fra klubben.

- Vi har så til gengæld fået tilgang af to tårne. Mikkel Møller, der er over 2.00 cm og polske Tomasz “Tomek” Stanchuk, der er 208 cm. De er begge nye i klubben i den kommende sæson. De er også begge centerspillere, hvor de nu sammen med landsholdsspilleren Nicolai Houmann kommer til at danne et blokadespil, der kommer til at udfordre vore modstandere. Der skal løftes højt og præcist, hvis man skal slå over 350 cm, som er den højde, de tre tårne arbejder i...

- Det er en klar styrkelse af vores blokadespil og angreb over midten. “Tomek” har spillet for Ishøj, og vi kender ham ganske godt. Før sidste sæson var han tæt på et skifte til os, men vi kunne ikke få begge ender til at mødes. Vi husker ham rigtig godt fra flere kampe, hvor han gjorde rigtig ondt på os. Så selvom vi siger farvel til Mateuz, glæder vi os til at sige goddag og velkommen til både “Tomek” og Mikkel Møller, der spillede for os for et par sæsoner siden...

ebo

menu
menu